Attraktive midtbyer

Onsdag 31. august 2022 kl. 11:03

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Attraktive midtbyer
Tomas Legarth. PR foto

Indlæg af: Tomas Legarth, direktør, Business Faxe

Faxe Kommune har fået udarbejdet en detailanalyse, som ser på muligheder og potentialer i blandt andet handelslivet for at gøre kommunen mere attraktiv for borgere og virksomheder.

Analysen anbefaler en række initiativer, som overordnet lyder: At understøtte blandede midtbyer for at gøre dem mere attraktive. At aktivere tomme lokaler. At udnytte den eksisterende købekraft bedre ved blandt andet at tiltrække kædebutikker. At udnytte de muligheder, der ligger i turismen.

Bakker op

Anbefalingerne bakker vi i Business Faxe klart op om, da de støtter op om den positive udvikling og er med til at udfolde de store potentialer vores dejlige lokalområde har, også på turismeområdet.

Det gælder ikke mindst at tiltrække yderligere investeringer og virksomheder.

Turisternes lyst til at besøge et lokalområde stiger, hvis der er aktive midtbyer.

Borgere bosætter sig, hvis området er attraktivt. Virksomheder investerer og placerer sig, hvis området har en attraktiv infrastruktur og et godt rekrutteringsgrundlag. Det går alt sammen hånd i hånd.

Investeringer

Faxe Kommune er allerede godt i gang med arbejdet, men det kræver investeringer. Faxe Kommune bruger under halvdelen af, hvad en gennemsnitskommune gør på erhvervsudvikling og langt mindre end de Kommuner, der gør det rigtig godt.

For at tiltrække investeringer og virksomheder, herunder flere kædebutikker, peger analysen på et samarbejde med Business Faxe og de øvrige foreninger.

Business Faxe er kommunes erhvervsfremmeaktør og samarbejder allerede med de øvrige erhvervsforeninger. Det er derfor oplagt at placere en medarbejder i Business Faxe, der har indsigt i tiltrækning af investeringer og virksomheder.

Til at understøtte attraktive midtbyer uden tomme lokaler, sikre samarbejde på tværs af handelslivet og skabe synergier til turismeerhvervet, mener vi, at en citymanager-rolle er løsningen.

En som er delvist fysisk placeret i de større handelsbyer. Business Faxe driver Faxe Kommunes erhvervsservice og turismeindsats og er sekretariat for Faxe Handelsråd. Citymanager-rollen vil derfor naturligt kunne koordineres herfra.

Vores lokalområde har rigtig gode kort på hånden. Med detailanalysens anbefalinger kan vi sætte endnu mere skub i arbejdet med at blive et stadig mere attraktivt område for alle.
Business Faxe er klar til at gribe opgaven – er Faxe Kommune klar til at investere?

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Stopper for opsætning af varmepumper
- Det haster med national strategi
- Udvidelse af solcelleprojekt ved Freerslev
- Klima, energi og sund fornuft i sin enkelthed
- Klima, energi og sund fornuft
- Rusland mod økonomisk glemsel
- Vesten er til grin
- Attraktive midtbyer
- Ukraine har glemt noget
- Gi’ digitalt fripas til ældre
- Venskaber i skolen
- Vesten er langt værre en Rusland
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst