Gi’ Faxe Blæserne et jubilæums-trut

Onsdag 31. august 2022 kl. 11:51

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gi’ Faxe Blæserne et jubilæums-trut
Faxe Blæserne byder op til jubilæumskoncert. Foto fra sidste års høstkoncert.

Jubilæum: Faxe Blæserne vil samle tidligere medlemmer i anledning af deres ti års jubilæum.

Har du tidligere spillet med i Faxe Blæserne, så må du hellere se at komme i gang med at støve instrumentet af. Faxe Blæserne har nemlig ti års jubilæum og vil gerne have at de tidligere medlemmer kommer og spiller med, når de holder jubilæumskoncert søndag den 6. november på Sofiendalskolen i Haslev.

- Vi synes, det kunne være sjovt, hvis nogle af de “gamle” ville spille med på et enkelt nummer eller to, siger formanden Bodil Holme. Der er stadig flere af de oprindelige medlemmer med, men en del er også stoppet måske på grund af arbejde eller fordi, de er flyttet fra egnen.

Bodil Holme er selv en af dem, der var med til at starte orkestret. Hun fortæller, at man nu er i gang med at skrive til dem, man kan finde frem til.

- Men det er langtfra alle, vi har kunnet finde, derfor vil vi gerne have spredt budskabet. Hvis nogen skulle kende nogen, der tidligere har været med i Faxe Blæserne, må de også meget gerne sige det videre.

Orkesteret blev i begyndelsen bare kaldt Orkester i Faxe, men skiftede ret hurtigt navn til Faxe Blæserne. Det blev startet som en slags ungdoms- og voksenafdeling til den daværende Faxe Garden, men i dag kommer medlemmerne fra alle mulige andre steder.

Skulle nogle have lagt instrumentet på hylden eller bare ikke lige har lyst til at spille med, er de alligevel meget velkomne. Måske for at få et gensyn med gamle venner eller høre hvordan orkestret har udviklet sig. Og der er sket en del siden starten.

Et højdepunkt i Faxe Blæsernes ti-årige historie skete her i sommer, da de fik en henvendelse fra ejeren af Rosendal gods, forretningsmanden Hans Michael Jebsen, om at spille til hans datters bryllup i Vordingborg kirke. En begivenhed med mere end 300 indbudte gæster fra ind- og udland og som satte Faxe Blæserne på en stor udfordring med at spille et noget andet repertoire, end det man er vant til.

Det får publikum en smagsprøve på til jubilæumskoncerten. Under ledelse af dirigenten Benny Rasmussen, er orkestret allerede i gang med at indøve programmet, der bliver ud over det sædvanlige.

De tidligere medlemmer, som har lyst til at give et trut i anledning af jubilæet, må gerne så hurtig som melde sig til Bodil Holme. Herefter modtager de så noder og en dato for en forprøve.

Tilmelding kan ske på mail-adressen formand@faxemusik.dk. Man kan også læse mere om Faxe Blæserne på hjemmesiden Faxemusik.dk.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Porsche-Kim fejret med manér
- Mindeudstilling for Charlotte Clante
- Inspirationsmøde om digital markedsføring
- Et liv udenfor hamsterhjulet
- Lei Moe spiller i caféen
- 90-årig udstiller
- Kommunen vil spare på energien
- Samtalen vi aldrig får taget - men burde tage...
- Afholdt lærer er gået på pension
- To aftener i B&W Café
- Årets sidste torvedag
- Pierre Dørge i Loen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst