Sammen om en sundere by

Lørdag 6. august 2022 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sammen om en sundere by
Rikke Boesgaard Pretzer (th.) og Stina Møller fra Café K er gået sammen om, at Haslev skal være en sundere by. Foto: Peer Rasmussen

Rikke Boesgaard Pretzer og Stina Møller laver samarbejde om sundere kost.

Haslev: De fleste af os kender det sikkert: Der bliver ikke lige tid til at lave frokost eller aftensmad, og så bliver det nogle gange den nemme løsning: Takeaway fra pizzariet eller måske en færdigret fra supermarkedet.

Dette dilemma vil personlig træner og kostvejleder Rikke Boesgaard Pretzer og lederen af Café K i Haslev, Stina Møller, forsøge at hjælpe haslevvitterne, og andre med i et samarbejde.

- Jeg har været selvstændig i mange år, og vil gerne inspirere til, at alting ikke er sort og hvidt, og at man ikke skal være fanatisk. I min virksomhed har jeg fokus på, at mine klienter får mere energi, overskud og velvære gennem kost, motion, mentalitet og søvn. Derfor vil jeg også gerne være med til at åbne andre menneskers øjne for, at der er andre muligheder for takeaway end pizzaer, fortæller Rikke Boesgaard Pretzer.

- I København, hvor jeg har bevæget mig en del, er der jo sunde muligheder for takeaway, og derfor tog jeg kontakt til Stina Møller i Café K, som jeg synes laver virkelig god, og sund mad. Gennem det fælles projekt “En lettere vej til sundhed”, vil vi gerne oplyse folk om, at man få takeaway som salater, hvis man ikke kan nå at lave mad, uddyber hun.

- Derfor kan man fra uge 32 og frem købe salat i Café K hver tirsdag, onsdag og torsdag, tilføjer Stina Møller.

Samarbejde om arrangementer

Stina Møller og Rikke Boesgaard Pretzer har gennem et års tid samarbejdet om arrangementer og nu også det nye projekt:

- Vi har tidligere haft en “forkælelsesaften” for kvinder i forhold til velvære, som var en stor succes. Det nye projekt er så bare en anden vej at gå, fortæller Rikke Boesgaard Pretzer.

- Jeg laver i forvejen mange salater til selskaber og har haft god succes med selskabspakker. Da Rikke kom med idéen, lå det ikke så langt fra mig, tilføjer Stina Møller.

De to initiativtagere holder et nyt arrangement i Café K, torsdag den 17. august fra klokken 17.30-19.30.

Her vil Rikke Boesgaard Pretzer, der er indehaver af virksomheden Choice Of Life, holde et oplæg om, hvad man kan gøre for at få mere overskud og energi og om kost og fordøjelse.

På dagen vil man få serveret noget lækkert og blive inspireret til en sundere hverdag.

Tilmelding til dette arrangement skal ske senest den 12. august til Rikke Boesgaard Pretzer på telefon 20 84 99 25. Her kan man også få yderligere oplysninger.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Porsche-Kim fejret med manér
- Mindeudstilling for Charlotte Clante
- Inspirationsmøde om digital markedsføring
- Et liv udenfor hamsterhjulet
- Lei Moe spiller i caféen
- 90-årig udstiller
- Kommunen vil spare på energien
- Samtalen vi aldrig får taget - men burde tage...
- Afholdt lærer er gået på pension
- To aftener i B&W Café
- Årets sidste torvedag
- Pierre Dørge i Loen
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst