Ny chef på bladet

Torsdag 4. august 2022 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny chef på bladet
Jesper Honoré begyndte som bladchef på Haslev-Faxe Posten den 1. august. Han glæder sig til at komme ud og møde kunderne og skabe relationer. Foto: Peer Rasmussen

44-årige Jesper Honoré er begyndt på sit nye arbejde som bladchef på Haslev-Faxe Posten.

Hele kommunen: Den 1. august kom der et nyt ansigt blandt medarbejderne på Haslev-Faxe Posten i form af Jesper Honoré, som er ny bladchef.

Jesper Honoré har altid arbejdet med kunder og med ledelse. Han har været i transportbranchen, hvor han blandt andet har været salgsleder og teamleder for salg og support.

Han kommer fra Berendsen, hvor han sad i servicekonsulentteamet og sad i driften, hvor man håndterede alt fra måtter til hygiejneprodukter og beklædning.

Spændende ny branche

Avisbranchen er ny for Jesper Honoré, men netop derfor glæder han sig til sit nye job:

- For mig er det spændene at prøve noget nyt. Jobbet er koncentreret om salg og ledelse, og det er det, jeg synes er fedt. Jeg glæder mig meget til at komme ud og hilse på de lokale kunder. Det handler om skabe relationer, og kunderne og jeg skal kunne kigge hinanden i øjnene og hjælpe hinanden til at blive bedre, fortæller han.

- Jeg er bosiddende i området, og det at skabe relationer i det lokale, er meget vigtig for mig. Der er selvfølgelig mange ting at lære, men jeg glæder mig til det. Jeg glæder mig også til at lære mine kolleger at kende her i huset og blive en del af teamet, tilføjer han med et smil.

Familie og sport

Jesper Honoré er far til to drenge på fuld tid hver anden uge og er sammen med familie og venner i sin fritid.

- Jeg er meget engageret i sport over en bred kam, men primært fodbold. Jeg er træner og spiller i Herfølge Boldklub. Jeg elsker koncerter, festivaler og festdage, fortæller han.

Jesper Honoré er allerede godt i gang med sit nye job og kan træffes på e-mail jesper.honore@sn.dk og telefon 91 55 48 49.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Babysalmesang i kirken
- Pragtfuld Crazy Night
- Det er vildt sjovt...
- Og prisen gik til Faxe Madhus
- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
- Gods har købt havnen
- Ny affaldsordning i Faxe Kommune
- Ny ledelse i Haslev Y’s Men’s Club
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst