Naturtræning for mennesker med gigt

Fredag 8. juli 2022 kl. 12:24

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Jeanette Chawes er frivillig og ulønnet underviser på Gigtforeningens kommende hold i skoleskoven i Haslev. Foto: Torkild Svane Kraft

Træning og bevægelse er vigtigt hvis man har gigt, og nu kommer Gigtforeningen med et helt nyt tilbud, nemlig træning ude i naturen - nærmere bestemt i skoleskoven ved Sclerosehospitalet.


Der et tale om et helt nyt koncept, hvor en lang række trænere over hele landet, er blevet specialuddannet til at træne mennesker med gigt ude i den fri natur. Og en af de nyuddannede er Jeanette Chaves fra Haslev, der tilbyder træning i skoleskoven hver onsdag fra kl. 11 til 12 fra 14. september og foreløbig til 30. november, men man skal tilmelde sig senest den 1. august.

Jeanett Chaves fortæller at Gigtforeningens uddannelsen til naturtræner, hvor også DGI er med, er kommet i stand takket være en stor donation fra Trygfonden, og at man efter det første hold vil evaluere virkningen af træningen.

- Samtidig med at man får en masse ud af træningen, er der tale om et forskningsprojekt, så man skal være indstillet på at jeg tester folk ved begyndelsen af forløbet og ved slutningen, og at PROgrez efterfølgende behandler resultaterne, fortæller Jeanette Chaves.

Forskning viser tydeligt, at træning og bevægelse er særdeles vigtigt for mennesker med gigt, hvilket måske kan virke modstridende når man har ondt af sin gigt - og desuden føler mange gigtplagede sig ikke tilpas i et træningscenter, da det kan være svært at følge med.

Skal være sjovt
- Men på holdet i Haslev, og lignende hold overalt i landet, tages der hensyn til hvad hver enkelt kan klare, og som deltager ved man jo også, at de andre på holdet har det på samme måde som en selv, siger Jeanette. Så man kommer ikke til at føle sig udenfor.

Træning i naturen er effektiv træning, fordi når man er i et varieret tærræn bevæger man mere af kroppen på samme tid, og får dermed hurtigt kroppens muskler udfordret med ganske få aktiviteter.

- Naturtræning er hensyntagende træning hvor vi træner balance, opmærksomhedm, koordination, samarbejde, kondition og styrke, men vigtigst af alt, så skal vi have det sjovt når vi træner, siger Jeanette Chaves med et stort smil.

Det koster 150 kr. at være med i hele træningsforløbet fra 14. september til 30. november, men pengene går ikke til Jeanette, eller de andre trænere rundt om i landet. Alle trænere er nemlig frivillige og helt ulønnede.

Tilmeldingsfristen er den 1. august kl. 8.00 og du tilmelder dig på gigtforeningen.nemtilmeld.dk/46 - og har du spørgsmål kan du kontakte Gigtforeningen på natur@gigtforeningen.dk eller telefon 3977 8028.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Babysalmesang i kirken
- Pragtfuld Crazy Night
- Det er vildt sjovt...
- Og prisen gik til Faxe Madhus
- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
- Gods har købt havnen
- Ny affaldsordning i Faxe Kommune
- Ny ledelse i Haslev Y’s Men’s Club
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst