Knud Andreasen er ny fuglekonge

Onsdag 6. juli 2022 kl. 13:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Knud Andreasen er ny fuglekonge
Formand Morten Pedersen (tv) ser til mens John Frederiksen kårer Knud Andreasen til årets fuglekonge. Foto: Svend Aage Hansen

Knud Andreasen er ny fuglekonge
Så er optaget ankommet til skydepladsen. Foto: Svend Aage Hansen
Karise: Op imod 50 personer var mødt op ved Karise Højskole fra morgenstunden, og med Dannebrog, og er lille hestekøretøj med ”Fuglekongen” 2019-2020-2021 John Frederiksen, i front, gik selskabet igennem den flagsmykkede Bredgade og Skolegade til skydebanen ved Tokkeskov.

”Fuglen” og de forskellige konkurrenceaktiviteter og festtelt havde bestyrelsen de foregående dage gjort klar, og vejret bød på høj sol og varme hele dagen.

Fuglekongen trakterede selskabet med morgenkaffe, og bestyrelsen registrerede de fremmødte til skydning, som startede kl. 10. Selskabet kunne notere 104 medlemmer og 6 æresmedlemmer.

Skydningen og konkurrencerne blev afbrudt af en særdeles god frokostpause hvor man blev underholdt af en rigtig Karisepige, idet bakkesangerinde Anne Beth Kulager med pianist leverede en fantastisk stemning og hjælp til at synge selskabets traditionelle sange.

Formand Morten Pedersen og toastmaster Christian Bartel styrede begivenheden og markerede ligeledes selskabets 120 års jubilæum med maner.

Dagen fortsatte med de traditionelle konkurrencer som ”Søm i bjælke”, skydning til skive, gættekonkurrence, keglespil samt skydning til ”Fuglen”. Efter ca. 450 skud til fuglen blev brystpladen skudt ned, og man kunne kåre årets Fuglekonge som blev Knud Andreasen fra Alslev. Det skal bemærkes, at Knud Andreasen inden for de sidste 25 år har være Fuglekonge to gange før.

Resultatet fra keglebanen blev: 1. Jack Jensen, 2. Morten Olsen, 3. Anders Holm. Skydning til skive: Anders Holm og Torben Kristensen måtte dele førstepladsen. Dagen sluttede med præmieuddeling og efterfølgende grillpølser.

Arrangementet blev økonomisk støttet af Faxe kommune og Stevns Brand Fond samt gevinster m.v. sponsoreret af lokale forretninger og virksomheder.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Babysalmesang i kirken
- Pragtfuld Crazy Night
- Det er vildt sjovt...
- Og prisen gik til Faxe Madhus
- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
- Gods har købt havnen
- Ny affaldsordning i Faxe Kommune
- Ny ledelse i Haslev Y’s Men’s Club
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst