Anderledes byvandringer i Faxe

Tirsdag 12. juli 2022 kl. 11:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Anderledes byvandringer i Faxe
Dennis (tv) og Varny står for de nævnte byvandringer, men Sus (th) er også med i Gadens Stemmer Faxe. På billedet ses også Lise Carstensen fra Faxe Sociale Udviklingscenter. Foto: Torkild Svane Kraft

Gadens Stemmer Faxe tilbyder en række byvandringer i den nærmeste tid - byvandringer på en helt anden måde. Byvandringer der fortæller om et liv der er meget anderledes end de flestes.

Gadens Stemmer er en socialøkonomisk virksomhed beliggende i København, men med en afdeling i Faxe - og det er Dennis, Varny og Sus der vil tage interesserede på byvandring i Faxe, hvor de fortæller om deres liv - et liv på kanten.

Her i nærmeste fremtid er det byvandringer med Dennis og Varny der tilbydes. Byvandringerne foregår den 16. og 23. juli kl. 11.00 fra Faxe Vandrerhjem og den 30. juli og 6. august kl. 11.00 fra Aldi på Rådhusvej i Faxe.

Man kan købe billetter på billetto.dk eller betale for vandringen ved startstedet. Det koster 149 kr.

Du kan komme på byvandring med Dennis, der som barn måtte gennem mange operationer, og i den forbindelse fik han en masse morfin, der betød at han kom ind i et kraftigt misbrug af stoffer og alkohol - ja, af alt der kunne misbruges - men nu lever han et godt liv.

Du kan også komme på byvandring med Varny. Han har aldrig været misbruger. Og dog. Han har nemlig været ved at tage livet af sig selv fordi han som selvstændig arbejdede alt for meget.

Det kostede to ægteskaber, og endte med alvorlig stress og social angst, samt indlæggelser på psykiatriske hospitaler, men med hjælp fra Faxe Kommune kom han tilbage til et godt liv - og hans dyrekøbte erfaringer, vil han gerne dele med andre, så de ikke kommer så langt ud som han var.

Du kan læse mere om Gadens Stemmer Faxe på https://gadensstemmer.dk/faxe/

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Babysalmesang i kirken
- Pragtfuld Crazy Night
- Det er vildt sjovt...
- Og prisen gik til Faxe Madhus
- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
- Gods har købt havnen
- Ny affaldsordning i Faxe Kommune
- Ny ledelse i Haslev Y’s Men’s Club
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst