Sankthansbål er en dødsfælde for dyrene

Torsdag 16. juni 2022 kl. 09:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sankthansbål er en dødsfælde for dyrene
Hver år tændes flere hundrede sankthansbål rundt omkring i Danmark. Desværre fanges mange dyr i flammerne, fordi de ser kvasbunken som det perfekte skjulested. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at flytte og ombygge bålet, umiddelbart inden det tændes. PR foto: Dyrenes Beskyttelse.

Hver år tændes flere hundrede Sankthansbål rundt omkring i Danmark. Desværre fanges mange dyr i flammerne, fordi de ser kvasbunken som det perfekte skjulested. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til at flytte, og ombygge bålet, umiddelbart inden det tændes.

Sankthans: I år fejres sankthansaften torsdag den 23. juni, og mens det er festligt for danskerne at tænde bål, så kan det være fatalt for dyrene. De store sankthansbål er et ideelt skjulested for mange, både små og lidt større dyr, der bruger kvasbunken til at bygge rede i, eller blot som almindeligt gemmested, fremgår det af en pressemeddelelse.

- Dyrene er eksperter i at gemme sig, så det er nemt at overse dem. Særligt hvis der er dyreunger i bunken, kan de sandsynligvis slet ikke flytte sig, fordi de stadig er for små. Derfor forsvinder de ikke, selv om man rusker i bunken, fortæller Michael Carlsen, biolog hos Dyrenes Beskyttelse.

Hvert år finder dyr som mus, pindsvin, fugle og katte skjul inde i bunken, og de når ofte ikke at flygte fra bålets flammer, før det er for sent.

Det er ikke nok at tjekke bålet for dyr inden optænding, mener Michael Carlsen. Bålet skal flyttes og bygges om.

Flyt og genopbyg

Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor til, at man flytter og genopbygger sit sankthansbål samme dag som det tændes om aftenen. På den måde undgår man, at dyrene fanges i flammerne.

- Hvis bålmaterialet allerede er samlet, burde det være en overkommelig opgave at flytte bålet. Det skal helst gøres så tæt på optænding som muligt, og allerhelst samme dag det tændes. Formålet er jo, at færrest mulige dyr kommer i fare, erklærer Michael Carlsen.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Udpluk af tuschtegninger og digte
- Klar til sommerferie
- Vandretur i Kalkens Rige
- Swinghjørnet blev færdigt
- Solskin og højt humør da Gisselfeld uddelte penge
- Konstitueret i stillingen
- Indvies ikke på fredag
- Pas på afpresningsfælder
- To narkosager i kommunen
- Oplevelser, hygge og støtte til børnefamilier
- Find fossiler ved geomuseet
- Højsommersange og friluftstanker
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst