Gæsterne strømmede til Kulsvierfestivalen

Søndag 12. juni 2022 kl. 15:48

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Nøgleharpe er et instrument fra middelalderen. Pudsigt ser det ud, men det lyder godt...

Folk har for alvor fået øjnene op for Eskilstrup Kulsvierlaugs Kulsvierfestival. Gæster strømmede til både lørdag og søndag

Det var godt at kulsvierne havde sørger for parkeringsvagter, for der var fyldt godt og grundigt op på parkeringspladsen, også selv om den er temmelig stor.

Og når man besøger Kulsvierfestivalen kan man godt forstå, at der kommer mange gæster. Det er spændende at se den store kulmile og høre kulsvierne fortælle hvordan den er opbygget - og hvad slutresultatet bliver, nemlig trækul i allerhøjeste kvalitet.

Man kunne også lægge vejen forbi den lille tjæremile, hvor tjære løb i en lind strøm ned i spande. Meningen er at tjæren skal bruges til vedligeholdelse af kulsviernes mange bygninger på deres smukke plads bag Møllegården på Eskilstrupvej ved Kongsted.

Tæt på tjæremilen var stenbageovnen i aktion. Her blev der bagt rugbrød, franskbrød og kanelsnurrer i massevis. Efterspørgslen var så stor at kulsvierne havde svært ved at følge med.

Rundt om på pladsen kunne man støde på musikanter, og ikke mindst dem der spillede på nøgleharpe vakte begejstring. Et meget specielt, men vellydende, instrument.

På den store scene kunne man blandt andet nyde De Dysted Spillefolk, Stouts og folkedansere og rundt om på pladsen havde dygtige håndværkere forskellige stande hvor man kunne købe deres produkter og se hvordan de blev til.

Og når det handler om Kulsvierfestivalen, er det ikke tingeltangel der bliver vist frem og solgt. Her er det, det gode håndværk der er i højsædet.

Besøgsrekord
Et af de mest velbesøgte steder var dog der hvor man kunne købe kulsvierpandekager. Og netop kulsvierpandekager er et must, når man er på Kulsvierfestival. Og det var også lige der avisen traf oldermand, eller formand, Steen Jul Larsen. Han tillod sig lige at holde en lille pause midt i travlheden.

- Det har været en fantastisk festival i år. Jeg tror ikke der nogensinde har været så mange mennesker på besøg. I går var her over 2000 gæster, og det ser bestemt ikke ud til at der er færre i år, sagde oldermanden, og tilføjede:

- Gæsterne blev her meget længere i år. De fleste kom om formiddagen og blev her i mange timer. Ja, nogle hele dagen. Det var rigtig dejligt.

Nogle gæster kunne ikke forstå at det var gratis at komme ind, men kulsvierne har ikke et ønske om at tjene penge på Kulsvierfestivalen. Bare det køber rundt og folk er glade og tilfredse, så ønsker kulsvierne sig ikke mere...

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst