Endelig er der festdage igen

Onsdag 15. juni 2022 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Gnags spiller på Haslev Festdage fredag aften klokken 23. Arkivfoto: Hans-Jørgen Johansen.

Efter to års corona-pause, er der endelig Haslev Festdage igen.

Haslev: Rundt omkring i landet er musikfestivalerne i gang igen efter to års pause, og i weekenden den 17.-18. juni venter der masser af god musik og feststemning, når Haslev Festdage også vågner af corona-dvalen.

- For os som arrangører er det fantastisk, at vi nu kan præsentere Haslev Festdage igen. Vi glæder os som små hunde. Vi fornemmer god opbakning blandt borgerne, og vi synes, at vi kan præsentere et virkelig godt musikprogram, der appellerer til et bredt publikum. Musikken er selvfølgelig vigtig, men det er jo mindst lige så vigtigt med det sociale på pladsen sammen med sine venner, siger Frank Månsson fra arrangørerne.

- Haslev Festdage er blevet populær. Det kan vi blandt andet se på, at der er flere og flere, som gerne vil overnatte på campingpladsen, så vi venter os meget af de to dage, tilføjer han.

Mangler frivillige

Som andre festivaler landet over, mangler Haslev Festdage frivillige til at stå i bar eller andre opgaver.

Derfor har Frank Månsson en appel:

- I og med, at vi mangler frivillige, kan der være lidt forsinkelse på ekspeditionerne, eksempelvis i barerne. Derfor appellerer jeg til, at alle er tålmodige, for personalet gør deres bedste, siger han.

- Man kan faktisk stadig nå at melde sig som frivillig, hvis man har lyst. Vi har dog enkelte krav, som vi gerne vil have opfyldt: Man skal være fyldt 18 år og man skal ville det at være frivillig på en festival. Man skal afsætte en hel dag til at kunne hjælpe til, og hvis man kan begge dage, vil vi være taknemmelige. Det giver et fantastisk sammenhold at stå i en bar, og der er jo stadig god mulighed for at nyde musikken, siger Frank Månsson.

Hvis man gerne vil melde sig som frivillig, kan man ringe til Frank Månsson på telefon 20 66 22 39 eller sende en e-mail på frank@haslevfestdage.dk.

Man kan se hele musikprogrammet på https://www.haslevfestdage.dk/.Your text to link...

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Udpluk af tuschtegninger og digte
- Klar til sommerferie
- Vandretur i Kalkens Rige
- Swinghjørnet blev færdigt
- Solskin og højt humør da Gisselfeld uddelte penge
- Konstitueret i stillingen
- Indvies ikke på fredag
- Pas på afpresningsfælder
- To narkosager i kommunen
- Oplevelser, hygge og støtte til børnefamilier
- Find fossiler ved geomuseet
- Højsommersange og friluftstanker
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst