FreakOut med finurligheder, forskellighed og fællesskaber

Torsdag 2. juni 2022 kl. 14:59

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

På FreakOut festivalen kunne man blandt andet opleve Rødhætte på en helt ny måde. Foto: Torkild Svane Kraft

300 feststemte unge mennesker havde torsdag sat hinanden stævne på Karise Efterskole til den årlige FreakOut festival torsdag. En festival der hylder forskellighed og fællesskab.

Det er efterhånden blevet en tradition, at Karise Efterskole arrangerer FreakOut og inviterer 12 specialskoler fra Sjælland til at feste sammen med efterskolens elever. Og festet igennem, det blev der, for det var et særdeles godt program der var blevet sat sammen.

Det var “Slabam” der indledte festivalen med forrygende og nervepirrende numre. Slabam består af tre cirkusartister, der virkelig formåede at inddrage publikum, og fange deres opmærksomhed.
Der blev måbet og bidt negle da artisterne slog saltomortale i mange meters højde, eller da de jonglerede med ild.

Det lykkedes også Slabam at få en af eleverne fra efterskolen til at komme op på scenen - og alle regnede med, at nu skulle han kastes højt op i luften. Men så galt gik det dog ikke.

Da Slabam, efter et vildt ekstranummer, forlod scenen, var det Rødhætte der tog over. Det var elever fra Karise Efterskole der havde skabt en danseforestilling, hvor Rødhætte tager sagen i egen hånd og én gang for alle, satte ulven eftertrykkeligt på plads.

Dagen bød også på sambaoptog ved Næstved Musikskole, ligesom der var mange forskellige boder med sjove aktiviteter. Det var blandt andet muligt at gå til Silent Disko. Måske lidt underligt med lydløs disko. Det var dog heller ikke helt sådan det var.

En af eleverne fortalte at man i diskoteltet fik udleveret en høretelefon og så gjaldt det eller bare om at dyre den af med dans på dansegulvet ud fra musikken i høretelefonen. Der var bare lige det sjove, at der var forskellig musik i de forskellige høretelefoner. Så nogen dansede til diskomusik, andre til opera eller hiphop - så det så virkelig sjovt ud på dansegulvet.

Hans Jørgen Boye Petersen havde også en stand på FreakOut festivalen. Han er kendt for liggecykler, men til FreakOut medbragte han flere forskellige cykler, der var meget anderledes end man er vant til at se - og dem kunne festivaldeltagerne prøve, hvis ellers de turde, for de var nu noget underlige...

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Udpluk af tuschtegninger og digte
- Klar til sommerferie
- Vandretur i Kalkens Rige
- Swinghjørnet blev færdigt
- Solskin og højt humør da Gisselfeld uddelte penge
- Konstitueret i stillingen
- Indvies ikke på fredag
- Pas på afpresningsfælder
- To narkosager i kommunen
- Oplevelser, hygge og støtte til børnefamilier
- Find fossiler ved geomuseet
- Højsommersange og friluftstanker