Team Faxe Håndbold til Special Olympics Idrætsfestival

Onsdag 1. juni 2022 kl. 11:36

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Team Faxe Håndbold til Special Olympics Idrætsfestival
Team Faxe Håndbold med sølvmedaljer ved Special Olympics Idrætsfestival. Privatfoto

Team Faxe Håndbold til Special Olympics Idrætsfestival
Efter Special Olympics Idrætsfestival tog Faxes spillere til Frederikssund, og lagde en bamse, et spillertrøje og medalje på Kennis gravsted. Privatfoto
Håndbold: I weekenden den 20. og 22. maj blev der afholdt Special Olympics Idrætsfestival 2022 med deltagelse af ca. 1200 deltagere i 12 idrætsgrene. Team Faxe Håndbold deltog med 12 spillere og to trænere - Else og Niels Jensen.

Festivalen startede med indmarch og åbningsceremoni og ved denne var Team Faxe Håndbold repræsenteret af Ditte Laugesen og Nicolaj Hansen, mens resten var henvist til tilskuerpladserne, da hvert hold kun måtte have to med i indmarchen.

- Allerede kl. 8.25 lørdag morgen var samtlige spillere og trænere samlet på bane et hvor der blev holdt et minut stilhed til ære for vores spiller Kenni, som døde torsdag den 12 maj, kun 33 år gammel. Æret være Kennis minde, lyder det fra Else Jensen.

Herefter gik det løs med fire kampe for Team Faxe. Det lev til to sejre og to uafgjorte, hvorfor holdet var klar til at spille videre i den bedste række.

Første kamp var mod Team 2010, Slangerup og den endte 4-4. Anden kamp, som var mod NFH endte også uafgjort, men 5-5. Det blev herefter til en sejr på 6-5 over Struer/Lemvig.

Søndagen blev indledt med en kamp mod Parasport Lund 1. Svenskerne havde ikke tabt en eneste kamp, men Team Faxes mandskab kæmpede bravt og vandt med 3-2, og endte dermed på førstepladsen i puljen - og det betød at de skulle spille finale mod netop Parasport Lund 1.

Selv om Team Faxe lige havde vundet over Lund blev finalen helt anderledes. De tog røven på os, fortæller Else Jensen, for to af deres bedste spillere havde siddet over i den første kamp, og Lund endte med en finalesejr på 10-2, selv om spillerne fra Faxe kæmpede alt hvad de kunne.

Team Faxe Håndbolds hold bestod af: Trine Klemmen, Kasper Gilbo, Victor Vinter, Rasmus Mortensen, Nicolaj Hansen, Peter Lange, Ditte Laugesen, Tommy Meisner, Cecilie Vive, Nicklas Nielsen Jens Meisner og Jiri Jelle-Henriksen. Trænere var Niels og Else Jensen. På udskiftningsbænken var Kennis trøje med i alle kampe.

På vejen hjem kørte holdet over Frederikssund for at lægge en bamse, en trøje og en medalje på Kennis gravsted.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Udpluk af tuschtegninger og digte
- Klar til sommerferie
- Vandretur i Kalkens Rige
- Swinghjørnet blev færdigt
- Solskin og højt humør da Gisselfeld uddelte penge
- Konstitueret i stillingen
- Indvies ikke på fredag
- Pas på afpresningsfælder
- To narkosager i kommunen
- Oplevelser, hygge og støtte til børnefamilier
- Find fossiler ved geomuseet
- Højsommersange og friluftstanker