72 år siden de gik ud af skolen

Tirsdag 24. maj 2022 kl. 08:22

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

72 år siden de gik ud af skolen
Mogens Jørgensen, Kurt Olsen og Svend Aage Hansen gik ud af skolen i 1950...

Karise og Svendborg: Vi var 22, da vi gik ud af Karise Kost- og realskole i 1950. Nu er vi kun otte tilbage, og kun tre var i stand til at komme til det årlige træf.

Gennem mange år samledes man hos en af de tidligere elever, Svend Aage Hansen i Karise, men de seneste tre år har træffet været forlagt til Svendborg, hvor Mogens Jørgensen bor.

Han havde inviteret til frokost og hyggelig sammenkomst i sin lejlighed med fin udsigt over Svendborgsund. I træffet deltog Kurt Olsen, København (i skoletiden Faxe Ladeplads), Mogens Jørgensen, Svendborg (i skoletiden Spjellerup), og Svend Aage Hansen, Karise.
Man fik vendt “Verdenssituationen” m.m. og ikke mindst forholdene på Karise Kost og Realskole, da kostskoler jo er et meget aktuelt emne p.t.

Kostskolen
Karise Kost og realskole blev etableret i 1908 af førstelærer K.A. Kristensen, Karise kommuneskole. Skolen blev en videreuddannelse efter 5 år på kommuneskole i 1. - 4. real afsluttet med en præliminæreksamen, som gav et udvidet pensum i fysik, kemi og matematik, samt dansk og tre fremmedsprog.

- I vores skoletid, havde vi en skolegang mandag til fredag 8 - 14 og lørdag 8 - 12, og efter et par fritimer var der altid lektielæsning og forberedelse til næste dag. Hvis der var emner, man ikke selv kunne finde ud af, kunne man altid ringe til sin lærer eller aftale hjælp om aftenen, så man kunne møde velforberedt til næste dags undervisning, fortæller Svend Aage Hansen.

Der var ca. 130 elever på skole, hvoraf ca. 30 var kostelever, som kom fra hele landet, hvor de mod betaling fik kost, logi og undervisning. Skolen blev i øvrigt drevet som en privat skole, hvor forældrene betalte for elevernes uddannelse. Ud over de 4 realklasser var der også en 1 års overbygning for de elever, som ville forsætte en læreruddannelse, og den gav direkte adgang til seminariet uden studentereksamen.

Realskolen blev nedlagt 1976 og havde således fungeret som en særdeles anerkendt skole i rigtig mange år, og var meget kendt og et godt aktiv for Karise.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Udpluk af tuschtegninger og digte
- Klar til sommerferie
- Vandretur i Kalkens Rige
- Swinghjørnet blev færdigt
- Solskin og højt humør da Gisselfeld uddelte penge
- Konstitueret i stillingen
- Indvies ikke på fredag
- Pas på afpresningsfælder
- To narkosager i kommunen
- Oplevelser, hygge og støtte til børnefamilier
- Find fossiler ved geomuseet
- Højsommersange og friluftstanker
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst