Sammen om åbent hus

Fredag 6. maj 2022 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sammen om åbent hus
FGU, VUC og ZBC slår dørene op til et fælles åbent hus lørdag den 7. maj. Billedet er fra VUC Faxe. Arkivfoto

FGU, VUC og ZBC holder fælles åbent hus

Faxe: For dem, der overvejer at begynde på en FGU (forberedende grunduddannelse), HF eller en uddannelse som SOSU, er der godt nyt.

Lørdag den 7. maj fra klokken 10 til 13 holder FGU, VUC og ZBC nemlig åbent hus, og alle er velkomne.

Borgmester Ole Vive (V) og Mikkel Dam (I), der er formand for Børne- og Læringsudvalget, har allerede meddelt, at de deltager.

For første gang er ZBC med til åbent hus. Til august igangsætter ZBC nemlig uddannelserne til SOSU (social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent) i VUC’s lokaler i Faxe.

Til åbent hus arrangementet vil elever og en underviser fortælle om uddannelserne og vise faciliteterne frem. Det er blandt andet en såkaldt demonstrationsstue, hvor eleverne lærer de praktiske aspekter af faget.

SN-Mellemrubrik: Masser af muligheder

På VUC Storstrøm er der mulighed for at høre mere om skolens tre forskellige Hf-uddannelser:

VUC i Faxe tilbyder nemlig både den toårige hf, hf for ordblinde og hf som særligt tilrettelagt forløb.

Ved arrangementet kan interesserede også møde en vejleder og en nuværende kursist, som står klar til at svare på spørgsmål.

Derudover kan besøgene opleve det digitale undervisningsværktøj “ActiveFloor” og skolens hybride del, som kan forbinde to undervisningslokaler digitalt.

På FGU viser eleverne skolen frem, og så sælger de alt fra pileflet tit pesto.

Det er alt sammen ting, som eleverne har produceret på skolens værksteder det seneste år.

Derudover vil der være sjove aktiviteter for hele familien, såsom madlavning på bål, mulighed for at prøve kræfter med førstehjælp og forskellige spil i gården samt kreative aktiviteter.

FGU ligger på Præstøvej 11 A+B. VUC og ZBC ligger på Præstøvej 5.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst