Ukraine, Østbanen, solidaritet og fællesskab

Søndag 1. maj 2022 kl. 14:10

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Man kan ikke sige at fremmødet var overvældende ved 1. maj i Faxe. Foto: Torkild Svane Kraft

I Faxe holdt Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten deres traditionelle maj-arrangement, der startede på vandrerhjemmet og fortsatte på plænen mellem vandrerhjemmet og Kanten.


De røde faner var der en del af, mens det kneb mere med fremmødet af partimedlemmer og andre interesserede, også selv om to folketingsmedlemmer holdt taler, nemlig Anne Valentina Berthelsen fra SF og det helt lokale folketingsmedlem Tanja Larsson fra Socialdemokratiet.

Anne Valentina Berthelsen var lidt forsinket - også selv om hun ikke havde taget Østbanen til Faxe. Og netop Østbanen fik nogle ord med på vejen, da netop hun har kæmpet indædt for penge til renovering af skinner.

- Det var en streg i regningen da jeg blev ringet op af Heino Knudsen (Regionsrådsformand) netop på den dag hvor vi var lige ved at være færdige med forhandlingerne der sikrede Østbanen 416 millioner, og han så fortalte at det ville blive dobbelt så dyrt, sagde Anne Valentina Berthelsen.

Og så langede hun ud efter de borgerlige partier på Christiansborg:

- Det kan godt være lokale borgerlige, har kæmpet for Østbanen, men noget anderledes så det ud i forhandlingerne på Christiansborg. Det var bestemt- ikke nemt at få dem med på en aftale. Og så, da det lykkedes, viser det sig ikke at være nok, men I kan være sikker på at vi i SF vil gøre alt hvad vi kan for at finde flere penge til Østbanen.

Inderst inde
Inderst inde vidste vi det jo godt. At vi ikke kunne stole på Putin, men det er bare så svært at forstå, så ulogisk for os, at Putin kunne og ville invadere et fredeligt naboland. Der er krig i Europa.

Sådan indledte Tanja Larsson sin tale. En tale der ikke var en traditionel 1. maj-tale.

- Det her bliver en alvorlig tale, fordi det er en alvorlig tid, vi lever i. En tid, hvor vi skal stå stærkt på vores værdier. For vi har ikke råd til at lade være. Verden er i den grad forandret siden vi fejrede 1. maj sidste år. Hvor vi sidste år fejrede kampdag bag skærmene i coronaens skygge, fejrer vi i år kampdagen i skyggen af krigen i Ukraine, lød det fra Tanja Larsson.

- 1. maj er solidaritetens og fællesskabets dag, og her er det vigtigt at støtte Ukraine, og vigtigt at vise Putin, at vi står sammen. Personligt har jeg stemt nej ved EU-afstemninger. Men det er nu, det gælder, og jeg er nødt til at stemme ja (til afskaffelse af forsvarsforbeholdet/red). For en socialdemokrat er solidaritet og fællesskab nøgleværdier. Det værdisæt er jeg nødt til at leve op til nu, på europæisk plan. Det er nu vi skal vise at de værdier gælder, lød det fra folketingsmedlemmet fra Faxe Ladeplads.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst