Hvorfor har vi så kun ét hjerte?

Mandag 2. maj 2022 kl. 08:37

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Elever fra indskolingen sang for til fællessang. foto: Torkild Svane Kraft

Det vrimlede med elever, søskende, forældre og bedsteforældre på Karise Skole torsdag aften. Efter to års pause på grund af corona, kunne man endelig igen invitere til Markedsdag - og det gav masser af liv på skolen.

Det var dagen hvor eleverne, fra de helt små til de store, præsenterede noget af det de har arbejdet med gennem skoleåret, og bedømt ud fra det der blev vist, så foregår der rigtig meget på skolen.

Eleverne fra 8.A oplæste digte fra digtsamlingen “Lige fra hjertet”. Meget smukke digte, der satte tankerne i gang hos tilhørerne. Det var ganske imponerende at høre digtene, men helt nemt var det nu ikke at stille sig frem, og læse sit digt op, fortalte Bertram Hegner.

- Det var ikke nemt at skrive et digt, så jeg var noget nervøs, sagde han, men det var der nu ingen grund til. Han havde skrevet et meget smukt digt.

Efter oplæsningen af digtene, kunne man købe hele digtsamlingen “Lige fra hjertet” og pengene fra salget går til klassens tur til Berlin sidst på skoleåret. I år skal både 7., 8. og 9. klasserne på lejrskole i Berlin, for Faxe Kommune har nemlig besluttet, at alle skal på lejrskole i år - så dermed bliver de klasser hvor man måtte aflyse lejrskolen på grund af corona ikke snydt for at komme på lejrskole.

Fællessang og teater
Et andet sted på skolen var der fællessang. Det var de helt små - indskolingen - der sang for forældre og bedsteforældre, og i teatersalen var der også gang i aktiviteterne.

Her havde elever fra 6.A skrevet et stykke om arbejder- og børneliv i begyndelsen af 1900-tallet. Her kunne man opleve hvordan det var at gå i skole dengang, og opleve hvordan arbejdsmarkedet fungerede. Man mødte både den stygge kapitalist og kommunisten der kæmpede for bedre arbejdsforhold.

I klassen havde eleverne arbejdet med hvordan forholdene var for over 100 år siden, og herunder blandt andet besøgt arbejdermuseet.

Kahoot!
Man kunne også opleve en drabelig dyst mellem elever og forældre - Katoot. Via sin mobiltelefon skulle man svare på spørgsmål indenfor matematik, fysik og kemi - spørgsmål der blev vist på den elektroniske tavle hvor man samtidig kunne se hvem der førte konkurrencen.

Det blev til en drabelig dyst hvor en af eleverne endte med at vinde konkurrencen. Ja, faktisk så klarede forældrene sig ikke særlig godt indenfor matematikkens, fysikkens og kemiens verden, men bagefter kunne de til gengæld styrke sig på en kop kaffe og et stykke kage som eleverne solgte - igen til fordel for deres lejrtur til Berlin.

Af Torkild Svane Kraft

Fra digtsamlingen

Vi har to ben at gå med
To hænder at tage ting med
To lunger at trække vejret med
To ører at høre med
To øjne at se med
Hvorfor har vi så kun ét hjerte?
Fordi det andet er givet til en som vi selv skal finde..

Af Bertram hegner 8.A Karise Skole

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst