Åbent brev til Borgerne i Karise og omegn

Onsdag 27. april 2022 kl. 11:43

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Åbent brev til Borgerne i Karise og omegn
Indlæg af:
Svend Aage Hansen,
Drosselvej,
Karise.

Bestyrelsen for Karise Borger- og Erhvervsforening tidligere “Karise Håndværker & Borgerforening” stiftet 1906 har efter gældende regler indkaldt til generalforsamling den 28. april 2022 kl. 19 og ekstra ordinær generalforsamling sammen dag kl. ca. 20.30 ved opslag i Haslev - Faxe Posten med 4 ugers varsel.

På dagsorden er indkomne forslag:
1. Salg af Håndværkerstiftelsen
2. Vedtægtsændring.

Da disse forslag er en meget stor ændring af foreningens økonomiske grundlag og formål, må medlemmerne - og ikke mindst de ca. 40 virksomheder der er på Karise kalenderen forlange en fuld offentlig redegørelse for disse forslag.

Vedtægtsændringer skal vedtages af mindst 2 tredjedel af foreningens medlemmer ved generalforsamlingen. Hvis der kun er almindelig flertal for de fremsatte forslag, skal forslagene offentliggøres og fremsættes på en ekstraordinær generalforsamling, som kan indkaldes med 14 dages varsel.

“Håndværkerstiften” på Drosselvej 7 i Karise blev bygget i 1935 af en særdeles aktiv forening, som købte en grund af daværende bagermester Hansen, Karise bageri, som ejede området, der dengang kaldtes “Bagermarken” / Store Lindevej. Bagermesteren forærede samme år foreningen en tilsvarende grund ved siden af. Ejendommen blev opført med 4 gode lejligheder, som kunne tilbydes primært foreningens medlemmer.

Ejendommen og lejlighederne er løbende blevet moderniseret og vedligeholdt. Den ekstra grund var tiltænkt en tilbygning af flere boliger. Desuden blev Karise tekniskskole indrettet i kælderlokalerne.
I 1958 blev den tekniske skole nedlagt i Karise, og kælderlokalerne overgik til en ekstra bolig. I 1986 ved foreningens 80 års jubilæum besluttede bestyrelsen at indrette kælderen til mødelokale, kontor og arkiv for foreningen, og samtidig tilbød man andre lokale foreninger at benytte mødelokalet. Desuden fik man bygget en carport m.v. til opbevaring af foreningens flag alle‘, æresporte med videre.

Jeg har gentagende gange tilbudt bestyrelsen at få indsigt i min viden og ikke mindst mit arkiv materiale, som jeg ligger inde med, da jeg har siddet 40 år i bestyrelsen - heraf 29 år som formand indtil 1996. Jeg blev i øvrigt i 1999 udnævnt til æresmedlem af foreningen, men bestyrelsen har for år tilbage afvis mig som deltager i foreningens arrangementer, da jeg siden 1999 ikke har betalt kontingent?

Foreningen har igennem de mange år haft et fornuftigt grundlag til drift af de mange arrangementer, og et fortsat ejerskab af “Håndværkerstiftelsen” vil bidrage til dette.

Jeg vil derfor opfordre borgere / medlemmer i Karise og omegn at gå ind i debatten, så vi kan bevare en lokal aktiv forening til glæde for borgere og erhvervsdrivende!


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Rasmus Nøjgaard sætter salmerne fri
- Hvem kæmper vores kamp
- Åbent brev til Borgerne i Karise og omegn
- De jyder, de kan sgi noget
- Hvad med forsvarsforbeholdet?
- Fortidens synder
- Ny sag truer Faxe Bugt
- NEJ TAK til dumpning af slam i Faxe Bugt
- Bregentved burde næsten skamme sig lidt
- ”A” for ”Ambivalent Asocialdemokratisk” flygtningepolitik
- Socialdemokraterne i Faxe vil have grøn omstilling prioriteret NU
- Svar til Helena Sylow Heilmann Dominiak
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst