Børnearbejde i Bråby - Ole og tyendeloven

Dette billede fra Faxe Kommuners Arkiv er ikke Ole, men det kunne have været ham. Billedet er fra 1890.

Der var en gang: Faxe Kommunes Arkiver, leverer endnu en spændende historie om vores fortid.


Under mit arbejde med at transskribere gamle protokoller fra sognekommunen Bråby ved Haslev er jeg blevet bevidst om de forhold, som tyende på landet arbejdede under i 1800tallet.

Man kunne måske tro, at der ikke herskede nogen form for justits, når husmandens eller landarbejderens søn kom i plads hos en større gårdejer. Men ligesom pigerne og karlene blev mindreårige fæstet i en halvårsperiode som minimum til en bestemt løn og et aftalt forhold om kost og logi. Der var altså tale om fæstepenge, løn og kostpenge eller kost. Det var ikke fyrstelige summer, man fik udbetalt, men alligevel forekom det, at husbond ikke ville udbetale den aftalte løn for tjenesten, som han burde.

Ret til at tugte
De forhold som man arbejdede under som indfæstet var reguleret i Tyendelov af 10. maj 1854. Loven definerede fæsteforholdets rettigheder og pligter parterne imellem. Den gav husbonden samme ret til at tugte tyendet som hans egne børn.
Tyende talte med i husstanden og var underlagt husbonds ret til at bestemme over deres arbejdskraft. På samme måde måtte man som tyende ikke forlade tjenestestedet uden husbonds tilladelse.

Man kunne med vore dages øjne forestille sig, at retsforholdet var helt anderledes set i lyset af, at grundloven jo var vedtaget 5 år tidligere i 1849, men man var altså nærmest stedbunden i fæstetiden efter kontrakten. Tyendeloven foreskrev også pligten til at have en skudsmålsbog, hvori der skulle anføres oplysninger om ejerens fødsel, konfirmation og tidligere ansættelse. Bogen skulle følge sin ejer og forsynes med flytteoplysningerne som et minimum, hvorimod der ikke var pligt til at udtale sig om ejerens arbejdsevne eller lignende forhold.

Arbejdets omfang og arbejdstider kunne diskuteres. Hvornår skulle karlene møde på arbejde, og hvornår skulle de have pause og frokost og så videre. Også arbejdets omfang blev aftalt – og ikke altid holdt, kan man se i den protokol, hvor Bråby Sognekommunes forligsmægler i tyendesager har noteret de enkelte søgsmål.

Sogneforstanderskabet skulle efter tyendelovens § 65ff udnævne en af sognets større gårdejere eller en forpagter som forligsmægler til at varetage et embede, hvor en forurettet, husbond eller fæstet tyende, kunne indklage en modpart til forligsmægling om tvister i tjenesteforholdet.

I mangel af at forlig kunne opnås, henvises i protokollen til afgørelse i retten. Forligsmægleren kan udstede bøder for forskellige forseelser. Både brud på kontrakten om tjenesten og udeblivelse fra forligsmæglingen hos mæglingsmanden på hans bopæl, eller hvor man nu ved skriftlig indstævning havde fået bud om at møde, kan udløse bøde.

10-årige Ole stikker af
I 1861 finder vi sagen om Ole, som er tyendedreng hos gårdmand Henning Jensen. I al den tid han havde været på gården, havde han knoklet hver dag fra tidlig morgen til sent om aftenen.
Han gjorde, hvad han kunne. Han fyldte snart 10 år, men han havde ikke samme kræfter som en voksen mand. Og nu var han syg og ville hjem til sin mor. Ole løber fra tjenesten, og sagen indbringes for Christian C.S. Sønderup, forligsmægleren i Bråby.

Eksemplerne på de tvister, forligsmægleren behandler, er mange. Det kunne være, at den fæstede har forladt sin arbejdsplads i utide uden husbonds tilladelse eller ikke er mødt til den aftalte tid, hvorefter man bliver trukket i løn. Måske har man ikke haft samme forventninger til arbejdets omfang, som der er tale om i Oles tilfælde. Det er en sag om en dreng på knapt 10 år, der har forladt sin tjeneste på grund af sygdom.

Oles mor var kun 15 år, da hun fødte ham og hun er senere blevet gift med hjulmand Peder Larsen, som altså indklager gårdmanden, Henning Jensen, for at omgå deres kontrakt om fæste for drengen.

I forliget med hjulmanden, der optræder som værge for den unge dreng, påpeges det, at Ole kommer tilbage, når han er rask, hvis husbond drager omsorg for, at det arbejde, han skal udføre, passer til hans alder og fysik. Det gik bonden så ind på. Historien fortæller ikke, hvad Ole har ment om at skulle tilbage til gården, men drengens familie var sandsynligvis afhængig af hans arbejde uden for hjemmet, hvor han så ikke skulle forsørges.

Af Preben Gustafsen, Faxe Kommunes Arkiver

https://arkiv.faxekommune.dk, søg i samlingerne på https://arkiv.dk eller følg os på facebook https://www.facebook.com/faxekommunesarkiver

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev