Dobbelt så dyrt at renovere Østbanen

Tirsdag 26. april 2022 kl. 14:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Dobbelt så dyrt at renovere Østbanen
Det bliver voldsomt dyrt at renovere Østbanen

Østbanen: Det har længe stået slemt til med skinnerne på Østbanen, men så besluttede Folketinget at bevilge penge til renovering af lokalbaner, og netop nu forhandles der i Folketinget om fordelingen af pengene - og her forventes, eller forventedes, det at der vil blive afsat 415 millioner til Østbanen. Men så kom chokket...


De første tilbud, der er kommet på at forny banens skinner, lyder på op imod 1,1 milliarder kroner. Eller mere end dobbelt så meget, som Region Sjælland hidtil har arbejdet ud fra, at sporarbejdet i værste tilfælde kunne koste. Det viser et notat fra trafikselskaberne Movia og Lokaltog til regionens Forretningsudvalg.

- Jeg er chokeret over en så markant prisstigning på projektet. Vi ved, at priserne stiger overalt i samfundet, og vi har selv lige udskudt en udvidelse af sygehuset i Nykøbing F. på grund af prisstigninger. Men en så markant prisstigning, som vi ser her, det havde jeg ikke forestillet mig, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S), til sn.dk.

Prisen på 1,1 milliard kroner er kun et første bud, og Lokaltog vil frem til 31. maj forsøge at barbere prisen ned. Dels ved nye forhandlinger og dels ved at forsøge at skære udbuddet til, så det kan gøres billigere. Herunder undersøge om et udbud helt kan annulleres.

Heino Knudsen tror ikke, det er realistisk at få forhandlet prisen ned i et leje, som regionen kan betale.

– Nu går Lokaltog og vi i gang med at se på, hvordan vi kan sikre driften på Østbanen. Det er helt afgørende, at banen fortsat kan køre. Og så må vi i arbejdstøjet for at se, hvilke løsninger, vi kan finde frem til. Hver en sten skal vendes, siger Heino Knudsen.

Venstres gruppeformand i regionsrådet, Jacob Jensen, er også temmelig overrasket over prisen på udbuddet. Men der skal findes en løsning, understreger han:

– Der er projekter, man kan være nødt til at skyde, fordi det er for dyrt. Men Østbanen kan ikke vente. Skinnerne skal udskiftes inden kort tid, hvis der overhovedet skal være en bane at køre på, siger han til sn.dk

sn.dk/tor

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst