Mesterskaber i bilorientering får start i Rønnede

Tirsdag 3. maj 2022 kl. 08:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Mesterskaber i bilorientering får start i Rønnede
Erik Molnit (tv) er løbsleder og Vagn Olsen sidder i løbsledelsen. De to har i fællesskab arrangeret 2. afdeling af NM, DM og SjM.

Mesterskaber i bilorientering får start i Rønnede
I bilorientering køres der i helt almindelige biler.
2. afdeling: Stevns Motorklub og Motorklubben Borup og omegn er i fuld gang med at planlægge MØNS BANK LØBET, som bliver kørt lørdag den 7. maj. Løbet er 2. afdeling af NEZ - Nordisk mesterskab - samt afdeling af Danmarksmesterskabet og Sjællandsmesterskabet i bilorienteringsløb.

Løbet starter i Møns Banks afdeling i det gamle rådhus i Rønnede i tidsrummet mellem kl 13 og 15, hvor man kan komme og se bilerne fra Sverige, Finland og Danmark.

- Selve ruten er hemmelig, men vi kan røbe at den bliver kørt med Rønnede som centrum. Løbet slutter i Faxe Ladeplads Idrætsforenings cafeteria på Dannabrogsvej, hvor der er spisning og præmieuddeling, fortæller Erik Molnit fra Stevns og Vagn Olsen fra Borup.

Præmierne er fra Vin og Druen i Faxe Ladeplads, som har lavet flot logo på flaskerne, og maden har arrangørerne lavet i samarbejde med MENY Faxe, og frivillige fra Faxe Ladeplads Idrætsforening står for serveringen. Overskuddet fra madsalget går til FLI.

Løbsleder Erik Molnit fra Stevns Motorklub og Vagn Olsen fra Motorklubben Borup har arbejdet med at tilrettelægge løbet siden december 2021.

Erik henter tilladelse til at køre hos lodsejerne og Vagn står for det tekniske som tegning og trykning af køreordrer.

- Igen i år har vi været rundt og tale med over 100 personer for at få lov til at køre rundt om bygninger på gårdspladser, gennem haver, rundt om møddinger, marker og markveje, fabriksbygninger, parkeringspladser og mange flere steder hvor der er mulighed for at lave en spændende rute. Og når ruten er færdig skal den godkendes af politiet, fortæller Erik Molnit, der bor i Faxe Ladeplads.

Ud over løbsledelsen er omkring 20 personer behjælpelige med at få det hele til at fungere.

Der opsættes ca. 130 dobbeltskilte med bogstaver så man kan kontrollere om kørerne har fulgt den rigtige rute, ligesom der vil være hemmelige tidskontroller, så kørerne bliver straffet, hvis de kører for stærkt.

- Det er ikke billigt at lave sådan et arrangement, især ikke nu hvor brændstofpriserne er steget gevaldigt. Vi har været heldige med at få lavet sponsoraftale med MØNS BANK Rønnede og VIN og DRUEN Faxe Ladeplads. Uden deres hjælp ville det være svært at afholde så stort et arrangement. Vi vil også sige tak til alle de personer som stiller deres område til rådighed for vores sport, sluttre Erik og Vagn.

Bilorientering er motorløb hvor deltagerne i en helt almindelig bil, skal følge en rute ved hjælp af kort eller forskellige andre rutebeskrivelser. Ruten skal gennemkøres på en opgivet tid, og undervejs skal de gældende regler i færdselsloven overholdes. Der er altså ikke tale om rally hvor det gælder om at køre så hurtigt som muligt.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst