Det er nu du kan tilmelde dig til musikskolen
Torsdag 21. april 2022 kl. 13:06
![]() ![]() ![]() |

Faxe Musikskoles Blæserorkester Medvind. Foto: Charlotte Thaysen |
Faxe Musikskole har et væld af tilbud, og undervisning tilbydes til børn og unge mellem 0 og 25 år. Og vil du være sikker på at komme på et hold, så skal du tilmelde dig inden den 1. maj.
I Faxe Musikskole lægges der især vægt på fælles musikalsk udvikling, bands, koncerter, workshops og events. Der tilbydes rytmik for børn og forældre, Instrument- og sangundervisning, solo eller på små hold - alt sammen på et højt fagligt niveau.
At kunne spille et instrument eller beherske sin stemme, kan hjælpe selvtilliden på vej, og samtidig skabe sociale fællesskaber med musikken som fællesnævner.
- Du behøver ikke at kunne noget, før du starter. I Faxe Musikskole er der nemlig plads til alle. Dels de børn og unge, som ikke kan lade musikken være og bare gerne vil synge eller spille et instrument - dels de unge, som godt kunne tænke sig at udvikle deres evner med henblik på en videregående uddannelse inden for musikken, fortæller Vivi Larsen fra musikskolen.
I undervisningen tages der altid udgangspunkt i det enkelte barns færdigheder, og derfra lægges et så højt fagligt niveau som muligt, med barnets egen indsats som omdrejningspunkt – det er nemlig bedst med daglig kontakt med sit instrument eller stemme, hvis man gerne vil udvikle sig.
I løbet af sæsonen afholder musikskolen en lang række koncerter og caféer, samt en stor FM Festival. Koncerterne og Festival finder som oftest sted i musikskolens to centre: Præstevænget 23, Haslev, og Gl. Strandvej 12, Faxe (Rolloskolen)
Derudover tilbydes alle instrumentelever og sangelever en del fællestid med andre i løbet af året, såsom fælles workshopuger og koncerter. Musikskolen afholder desuden en række Jam Sessions for eleverne og samarbejder jævnligt med andre interessenter i lokalsamfundet.
Prøv det inden tilmeldingen
Undervisningen bliver varetaget af musikskolens lærere, som er højt uddannede inden for deres felt. De kombinerer ofte deres job som professionelle og ansvarlige undervisere på musikskolen, med et liv som professionelle musikere. En kombination, som skaber inspiration begge veje rundt, og smitter af på eleverne.
Kunne du tænke dig at prøve et instrument eller møde nogle af musikskolens medarbejdere før du tilmelder, er du meget velkommen. Musikskolen åbner nemlig dørene fredag den 29. april kl. 16.30-18.30 på Præstevænget 23, Haslev og lørdag den 30. april kl. 11.00-13.00 på Rolloskolen i Faxe.
Læs mere på faxemusikskole.dk
© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Flere nyheder i denne sektion:
- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev