De røde faner indtager Faxe og Faxe Ladeplads

Onsdag 27. april 2022 kl. 08:30

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

De røde faner indtager Faxe og Faxe Ladeplads
Det lokale folketingsmedlem, Tanja Larsson, taler i Faxe

De røde faner indtager Faxe og Faxe Ladeplads
Anna Valentina Berthelsen holder 1. majtale i Faxe
1. maj: Det er ved at være længe siden de røde faner har været luftet - så måske de er falmet lidt siden de sidst var rullet ud. Det får man at se på søndag den 1. maj hvor Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten afholder den internationale kampdag i Faxe og Faxe Ladeplads.

Det hele starter på vandrerhjemmet i Faxe hvor der er morgenmad og taler fra kl. 8.00 og hvor medlemmerne af partierne naturligvis synger de gode gamle arbejdersange.

Klokken 10.45 rykker man udenfor på plænen mellem vandrerhjemmet og Kanten, og her underholder Noach & Friends på scenen, og herefter byder Jørgen Eberhardt fra FH Storstrøm, Fagbevægelsens Hovedorganisation, velkommen, hvorefter Enhedslistens Folketingskandidat Christine Lundgaard holder tale.

Omkring kl. 11.20 taler folketingsmedlem for SF, Anna Valentina Berthelsen og kl. ca. 12.10 er det socialdemokraten Tanja Larsson, folketingsmedlemmet fra Faxe Ladeplads, der indtager talestolen - og efter hende følger Victor Pedersen fra DSU.

Klokken 13.20 taler Anders Ellegaard der er formand for FH Storstrøm, og bagefter er det igen Noach & Friends der underholder, inden Jørgen Eberhardt runder af kl. 14.

Faxe Ladeplads
Traditionen tro, bortset fra de seneste to år, afholder Enhedslisten 1. maj ved Flagstangen i Faxe Ladeplads. Det er på arealet for enden af Øster Søvej op mod Sommervej - og med en fantastisk udsigt ud over Faxe Bugt.

- Efter to aflyste år glæder vi os til at være sammen igen til en dag med røde faner, grønne bøgegrene, taler, musik, fællessang, grillpølser, fadøl, kaffe og kage, ja til en traditionel 1. maj dag i fællesskab med alle der har lyst, lyder det fre Enhedslistens Jan Kjærgaard Hansen.

Der vil være tale af Enhedslistens byrådsmedlem Thomas Spange Olsen og musik af kvindebandet ”Tirsdag lige uger” samt fællessang.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2023 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Politiet kiggede efter knallerter i Rønnede
- Diplom- og boksestævne
- Krydsfeltet er klar til at hjælpe hvis livet driller
- Familieaften får en ny chance
- Nick Horup fortæller om Peter og Morten
- Promenadekoncert på kanten af kalken
- Metaltyv anholdt
- Hej mand - er du klar til seniorlivet?
- Kunstnere åbner døren
- Danmarksrekord da Clara blev konfirmeret
- Sølv til Oliver ved internationalt stævne
- Pinse, picnic og Terslev
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst