Musik fra de svenske skove

Fredag 22. april 2022 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

 Musik fra de svenske skove
Väsen Duo spiller hos Haslev Folk Club den 29. april på Haslev Bibliotek. PR foto: Eva Karlsson

Haslev Folk Clubs næste arrangement er med den svenske Väsen Duo.

Haslev: Haslev Folk Clubs næste arrangement er med den svenske Väsen Duo, fredag den 29. april i den store sal på Haslev Bibliotek.

Väsen Duo er noget helt for sig selv. Duoens unikke lyd hensætter publikum til de store svenske skove, hvor troldtøj og godtfolk danser i de lyse, nordiske sommernætter.

Det er lyden af røde hytter med hvide vinduer, af Dalarheste og dans om majstangen. Det er helt igennem magisk, fremgår det af en pressemeddelelse.

Magien skabes af de to dygtige musikere, Olov Johansson på nøgleharpe og Mikael Marin på viola.

De to begyndte at spille sammen allerede som teenagere. De lærte efterhånden en masse melodier og teknik af de ældre folkemusikere, som boede rundt omkring i deres hjemegn, Uppland.

Begge musikere er prisbelønnede i Sverige, men har også opnået stor popularitet og turneret meget, både på begge sider af Atlanten og i Japan.

Som sådan er nøgleharpe og violin en meget traditionel sammensætning i nordisk folkemusik, men Väsen er inspireret af mange andre musikgenrer, især indhøstet da de var en kvartet med guitar og trommer.

Musikken har solide rødder i den svenske musiktradition, men påvirket af både rock, jazz og klassisk musik.

Man kan købe billetter via www.Haslev-Folk-Club.dk, og eventuelle resterende billetter sælges ved indgangen fra klokken 19.45.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst