Musik på Bykroen

Fredag 22. april 2022 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Musik på Bykroen
Duoen "2 Aces" spiller på Bykroen i Haslev den 23. april. PR foto

Bykroen arrangerer livemusik.

Haslev: Lørdag den 23. april klokken 21 er der livemusik på Bykroen med gruppen “2 Aces”.

“2 Aces” er en ny akustisk duo bestående Dagfinn Joensen (akustisk guitar og sang) og Kasper Damgaard (elguitar og sang).

De to musikere har i en lang årerække været aktive i det københavnske musikmiljø, og der findes næppe en knejpe eller spillested i hovedstadsområdet som disse to herrer ikke har frekventeret i musisk øjemed.

I år har de både dannet kvartetten “4 Aces”, som spiller 70er og 80er hardrock, samt duoen “2 Aces”, som spiller kendte rock/pop numre fra samme perioder.

Udover at spille covermusik har de to også haft gang i projekter, hvor der spilles eget materiale, og har begge to, hver for sig, drevet det vidt på både danske og internationale scener.

Kasper Damgaard var i en årerække guitarist i bandet “Cornerstone” og har også udgivet flere soloalbums og spillet et hav af koncerter over hele verden.

Udover dette har han også slået sine folder i det populære coverband “Kings Of Rock”.

Dagfinn Joensen er tidligere sanger i det danske band “Fate”. Han har lige dannet et nyt band, “Bloody Dice”, som også spiller eget materiale.

Udover dette er han sanger i et Black Sabbath Tribute band, og et Scorpions Tribute band.

I duoen “2 Aces” er der mulighed for at høre rock- og popnumre som de fleste kan synge med på, udført med nerve og kærlighed til musikken.

Repertoiret er bredt og byder på både Bon Jovi, Creedence Clearwater, Oasis, Gasolin, Pink Floyd og irske viser.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst