Lokale hjælper hunde i Ukraine

Onsdag 20. april 2022 kl. 11:33

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lokale hjælper hunde i Ukraine
Mette Østergaard Nielsen fra Danish Friends of Animals (i midten) sammen med Andreas og Mathilde fra Santa Dog Foundation ved den bil SBN Biler i Haslev at udlånt meget billigt til turen til Rumænien. Privatfoto

Lokale hjælper hunde i Ukraine
Frivillige fra en lang række dyreværnsforeninger fra mange lande, har arbejdet i døgndrift for at bygge et kæmpestort internat i Rumænien. Privatfoto
Krig i Europa: Rusland har invaderet Ukraine og sendt millioner på flugt. Nogle har haft mulighed for at få deres kæledyr med på flugt, mens andre har måttet efterlade deres hund eller kat i de krigshærgede områder.


Det betyder at rigtig mange hunde og katte er blevet efterladt i dyreinternater, på gaden eller i huse i de krigshærgede områder. Det er noget der skærer mange mennesker i hjertet. Ikke mindst Mette Østergaard Nielsen der bor på Ny Næstvedvej lidt uden for Rønnede. Og hun har valgt at handle aktivt.

Mette er nemlig formand for foreningen Danish Friends of Animals, der gennem mange år har sendt dyrlæger til Grækenland, Spanien og Portugal for at hjælpe gadehunde - samt i et mindre omfang at formidle, at nogle af disse gadehunde får et godt hjem i Danmark.

- Når vi hører om alle de dyr man har måttet efterlade i Ukraine, så var vi i Danish Friends of Animals, ikke i tvivl om at vi skal hjælpe her alt hvad vi kan, også selv om vi er en lille forening, siger Mette Østergaard Nielsen.

Derfor allierede foreningen sig med den svenske forening Kattjouren, den engelske organisation Paws International og den Odensebaserede forening Santa Dog Foundation. Det betyder at der er blevet sendt to dyreambulancer til Ukraine. De bemandes af tidligere soldater - og kører ind i Ukraine for at hente dyr der er blevet forladt.

Samtidig har organisationerne allieret sig med et dyreinternat i Rumænien. Dette internat er blevet udvidet meget kraftigt, så det kan modtage dyr fra Ukraine. Frivillige har arbejdet i døgndrift på udvidelsen og det samme gælder de ex-soldater der kører rundt i Ukraine.

SBN Biler hjælper
Danisk Friends of Animals har fået doneret rigtig meget hundemad. medicin, loppemidler, transportkasser og meget andet udstyr til internatet i Rumænien - men havde ikke en bil der kunne fragte det derned.

- Derfor tog jeg kontakt til Sebastian, der ejer SBN Biler i Haslev, og han var så flink at vi kunne leje en stor varevogn af ham, til næsten ingen penge. Uden den hjælp, ved jeg ikke hvordan vi skulle have fået alle tingene derned, siger Mette Østergaard Nielsen, der er meget taknemmelig for Sebastians imødekommenhed.

Nu er de mange ting afleveret og kommer nu de mange dyr fra Ukraine til hjælp. Men der er behov for meget mere hjælp, fortæller Mette. Og den hjælp Danish Friends of Animals har allermest brug for er frivillige, der vil bruge nogen tid på at arbejde på internatet i Rumænien.

- Vi har brug for dyrlæger, veterinærsygeplejersker, dyrepassere - og dyreelskere der er villige til at arbejde frivilligt i en kortere, eller længere, periode, siger Mette Østergaard Nielsen.
Hvis du har mulighed for at arbejde frivilligt på projektet, så send en mail til info@dfas.dk - og du kan læse mere om foreningen på dfas.dk

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst