Ny sag truer Faxe Bugt

Torsdag 7. april 2022 kl. 10:50

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny sag truer Faxe Bugt
Ole Vive. Arkivfoto

Indlæg af: Ole Vive, borgmester Faxe og Ken Kristensen, folketingskandidat

Knap var blækket tørt på sidste indlæg omkring den triste håndtering af sagen om slam fra Lynetteholmen i Køge Bugt, før en ny og lignende sag nu truer Faxe Bugt.

Denne gang er det 50.000 kvadratmeter havbundsmateriale fra anlæggelsen af Nordhavnstunnelen i Svanemøllen Havn, man vil dumpe i Faxe Bugt.

Hvorfor vores farvand syd for København igen skal bruges som “aflæggeplads/losseplads” fra nybyggeri i København, kan vi ikke se rimeligheden i.

Vi har mange klappladser i Danmark, men det virker som om det er “nemmest” eller “billigst” for bygherrerne i København at sejle det mod syd hver gang.

Det er ikke i orden og derfor har folketingskandidat Ken Kristensen (V) og borgmester Ole Vive (V) i Faxe råbt vagt i gevær.

Igennem vore kontakter på Christiansborg har vi anmodet om en redegørelse for baggrunden og de faktuelle forhold omkring denne sag i Faxe Bugt.

Hvis man gerne vil udføre byggerier i København må det være den ansvarlige bygherres egen opgave at finde en måde at genbruge eller deponere materialet på.

Men det bør ikke være Faxe eller Køge Bugt, som igen står for skud.

Vores transport- og miljøministers håndtering af disse sager giver rum for forbedring.

Endnu engang viser det med tydelighed, at vi har brug for lokale folkevalgte på Christiansborg, der kan kæmpe vores lokale sager.

Vores elskede farvand og kystlinje er for dyrebar til denne massive dumpning og vi bør huske på, at vi kun er her til låns og vi låner kloden af vores børn og de kommende generationer.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Venskaber i skolen
- Vesten er langt værre en Rusland
- Min ven er død
- Tak til Faxe Kommune
- Fakta om væresteder
- Svar til Ib Elberg
- Vil kæmpe for en hyggelig by
- Grim med vilje
- Vores land, vores regler
- Det kan kommunen ikke være bekendt
- NATO og USA har et stort medansvar for krigen i Ukraine
- Grim med vilje?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst