Bregentved burde næsten skamme sig lidt

Tirsdag 29. marts 2022 kl. 14:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Bregentved burde næsten skamme sig lidt
Indlæg af:
Jørgen Skov,
Moltkesvej, Haslev.

For kort tid siden kunne man i Dagbladet læse en ganske positiv artikel, hvor man næsten kunne forstå, at Bregentved Gods nærmest afstod, eller næsten forærede Haslev og Faxe Kommune, et pænt skovområde af Haslev Urned.

Nu kunne folk få mulighed for at nyde naturen og udfolde sig på flere måder end tidligere.

Det lød næsten for godt til at være sandt! Og i en senere udgave kunne man så læse, at det sandelig heller ikke var en gratis omgang. Tværtimod. Money, money.

Jeg ved godt, at Bregentved er en stor forretning, som i kraft af forskellige aktiviteter i jagt, grøn energi, landbrug og skovbrug gerne skulle give et pænt overskud, så firmaet stadigt kan udvikle sig.

Men jeg synes godt nok, at prisen for denne ”gave” er meget, meget høj.

Og undskyld, men det er sandelig ikke for vore blå øjnes skyld, at man kan lave denne handel med 500.000 kroner i årlig ”leje”.

Og området skal Bregentved stadig kunne anvende med skovdrift.

Jeg synes ikke, at det klæ’r godset, at man er så forretningsmæssigt skrappe. Den store virksomhed skulle nok kunne overleve fedt, selvom man kun satte brugsprisen til et symbolsk beløb.

Næ, næ, 10 millioner for de første 20 år! Det er da en sjat penge. Money, money.

Og jeg forstår ærligt talt ikke borgmester Ole Vives begejstrede jubel. Jeg synes godt, at han kunne tage armene ned og smøge ærmerne op, for jeg synes, at man til stadighed hører, at kommunen mangler penge.

Bregentved Gods og greverne Moltke har igennem tiderne gjort rigtig meget godt og gavmildt for byen med eksempelvis De Gamles Hjem og endda også en badeanstalt og megen økonomisk hjælp.

Og Bregentved ejede jo faktisk landsbyen Hasle helt op til 1860.
Jeg synes, at det ville have klædt Bregentved Gods at have været lidt mere generøs.

Jeg vil nødigt virke som en utaknemmelig gammel mand, men jeg sidder ærligt talt med en lidt underlig smag i munden over denne donation!








© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Venskaber i skolen
- Vesten er langt værre en Rusland
- Min ven er død
- Tak til Faxe Kommune
- Fakta om væresteder
- Svar til Ib Elberg
- Vil kæmpe for en hyggelig by
- Grim med vilje
- Vores land, vores regler
- Det kan kommunen ikke være bekendt
- NATO og USA har et stort medansvar for krigen i Ukraine
- Grim med vilje?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst