Socialdemokraterne i Faxe vil have grøn omstilling prioriteret NU

Mandag 21. marts 2022 kl. 15:01

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Socialdemokraterne i Faxe vil have grøn omstilling prioriteret NU
Camilla Meyer. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen

Indlæg af:
Camilla Meyer (A),
Gruppeformand Socialdemokraterne,
Faxe Byråd

Vores generations helt stor udfordring er uden tvivl behovet for klimatilpasning.

Men dertil har vi over de seneste uger, med krigen i Ukraine, også fået intensiveret vores behov for hurtig energiomlægning. Der er risiko for en forestående energikrise, og vi har dermed store energirelaterede udfordringer liggende lige foran os. Derfor skal vi sætte energi- og klimatempoet op - og det kan ikke gå for stærkt.
Sammen skal vi sætte turbo på energiomlægningen og den grønne omstilling. Det skal gøres både internationalt, nationalt - men det skal også ske lokalt i Faxe kommune.

I Socialdemokratiet ønsker vi at tage klimalederskabet på os.
Vi ønsker i samarbejde med det øvrige byråd, kommunens medarbejdere og ikke mindst borgere og erhverv at igangsætte initiativer nu.

Sammen skal vi søge at mobilisere reel viljekraft til hurtige forandringer på de udfordringer som ligger lige for. Eksempelvis skal vi fjerne bøvl og bureaukrati, så flere med fx gas- og oliefyr kan få en alternativ varmekilde, som fx fjernvarme, uden at vente længe.
Målet er, at vi hurtigere end ellers, og gerne på helt nye måder, med kommunen som facilitator for idegeneratorer, borgere og lokale erhvervsdrivende får iværksat en række mere energirigtige og energibesparende tiltag. Sammen skal vi sætte retning og understøtte strukturer for den nødvendige hurtige omstilling.

Klimaindsatsen er vigtig for de fleste af os. Det er vores ønske, at den grønne omstilling prioriteres, og at vi tør investere og engagere kommunen som fællesskab - men også at vi får inviteret borgere, foreninger, interessenter og erhverv ind i et engageret fællesskab for en koordineret positiv forandring.

Vi skal som kommune hjælpe til samarbejde samt prioritere og understøtte partnerskaber med og mellem erhvervsliv og borgere. Det tager tid, men vi skal i gang nu!

Tiden er til at tage det store klima-greb - også lokalt i Faxe kommune.

Men vi kan ikke levere tiltag og løbe hurtigere end vi har politisk opbakning. Derfor har vi fremsat ønske om at få rejst emnet i Økonomiudvalget på kommende møde.

Fra Socialdemokratiet er vi klar, og vi vil rigtig gerne have alle med – det kræver en stor og fælles indsats, på alle niveauer, at nå i mål med klima- og energiomlægningen.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Venskaber i skolen
- Vesten er langt værre en Rusland
- Min ven er død
- Tak til Faxe Kommune
- Fakta om væresteder
- Svar til Ib Elberg
- Vil kæmpe for en hyggelig by
- Grim med vilje
- Vores land, vores regler
- Det kan kommunen ikke være bekendt
- NATO og USA har et stort medansvar for krigen i Ukraine
- Grim med vilje?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst