Svar til Minna Heilmann Dominiak

Tirsdag 8. marts 2022 kl. 12:05

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Svar til Minna Heilmann Dominiak
Indlæg af: Peer Rasmussen, journalist Haslev-Faxe Posten.

Kære Minna. Tak for dit læserbrev og tak fordi du engagerer dig i Druestrup Friskoles elevråd og i spalterne i Haslev-Faxe Posten.

I forhold til dit indlæg er mit svar: Jeg blev af dig spurgt, om jeg ville skrive forkvinde/næstforkvinde eller formand/næstformand i artiklen, hvortil jeg ganske rigtigt sagde, at jeg ville skrive formand/næstformand i dette tilfælde, fordi det er det folk bruger mest.

Som jeg opfattede det, var det et spørgsmål du stillede mig.

At jeg brugte formuleringen “det er lige meget” var selvfølgelig ikke helt gennemtænkt, fordi for dig var det jo ikke lige meget, om du blev tituleret næstforkvinde i stedet for næstformand.

Som journalist på Haslev-Faxe Posten følger vi de “regler” for sproget, som Dansk Sprognævn udstikker. Jeg kan henvise til, at hvis man søger ordet næstforkvinde på www.dsn.dk, kommer der intet frem. Det gør der derimod, hvis man søger ordet næstformand.

Altså har Dansk Sprognævn “godkendt” ordet næstformand, men ikke næstforkvinde.

I øvrigt kan jeg se, at forældrebestyrelsen på Druestrup Friskole har en næstformand, som i øvrigt er en kvinde.

Så næstformand er altså en titel langt de fleste bruger.

Du skal vide, at jeg selvfølgelig altid respekterer kvinders ligestilling uanset, om vi taler om job, bestyrelser eller elevråd.

Hvis Dansk Sprognævn i nær fremtid “godkender” ordet næstforkvinde, skriver jeg det naturligvis i mine artikler.

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Venskaber i skolen
- Vesten er langt værre en Rusland
- Min ven er død
- Tak til Faxe Kommune
- Fakta om væresteder
- Svar til Ib Elberg
- Vil kæmpe for en hyggelig by
- Grim med vilje
- Vores land, vores regler
- Det kan kommunen ikke være bekendt
- NATO og USA har et stort medansvar for krigen i Ukraine
- Grim med vilje?
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst