To garderforeninger bliver til en

Lørdag 15. januar 2022 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

To garderforeninger bliver til en
Niels Christian Jørgensen er vemodig over, at Garderforeningen for Haslev og Omegn bliver lagt sammen med Faxe og Omegns Garderforening, men det er en nødvendighed. Foto: Peer Rasmussen

Faxe og Omegns Garderforening og Garderforeningen for Haslev og Omegn bliver til Haslev - Faxe Garderforening.

Faxe/Haslev: Lørdag den 22. januar klokken 11 er der stiftende generalforsamling i Haslev - Faxe Garderforening og lige inden har de to gamle garderforeninger, Faxe og Omegns Garderforening og Garderforeningen for Haslev og Omegn, nedlagt sig selv.

– Når de to foreninger nu bliver slået sammen er det først og fremmest på grund af et vigende medlemstal i de to foreninger. Dette skyldes blandt andet, at de unge mennesker i dag ikke ligger inde ved Livgarden som vi andre gjorde. Derved får de ikke det samme kammeratskab, fortæller Niels Christian Jørgensen, som er formand for Garderforeningen for Haslev og Omegn.

– De unges kammeratskab bygger mere på Facebookgrupper, og derfor har de Danske Garderforeninger etableret DG Ung, hvor dette kammeratskab udvikles og hvor der skabes et tilhørsforhold til garderforeningerne. Derefter er det så meningen, at den enkelte bliver overflyttet til den lokale forening. De to foreninger har simpelthen ikke fået tilført medlemmer i nogle år. Vi kunne simpelthen regne ud, hvornår vi ikke havde flere medlemmer. Derfor fusionerer vi, uddyber han.

Sonderinger og beslutninger

Det var Faxe og Omegns Garderforening, som var den første til at overveje en sammenlægning, og da det kom Garderforeningen for Haslev og Omegn, begyndte de første sonderinger om en sammenlægning at finde sted.

– To garderforeninger i en kommune er mange og de to bestyrelser satte sig sammen for at drøfte og planlægge en sammenlægning. Sekretariatet for vores præsident skubbede også på, så alle havde en interesse i det, forklarer Niels Christian Jørgensen.

– Faktisk skulle de to foreninger have været lagt sammen allerede for halvandet år siden, med coronaen gjorde, at det først blev per 1. januar 2022 med stiftende generalforsamling den 22. januar. De to gamle foreningers medlemmer har godkendt dette på generalforsamlinger og der er lavet vedtægter for den nye forening, tilføjer han.

Vemodigt, men nødvendigt

Den nye foreninger kommer til at hedde Haslev - Faxe Garderforening og man er blevet enige om, hvem der skal være kasserer og hvem der skal være sekretær, mens valget af formand sker på et bestyrelsesmøde i den nye forening.

For Niels Christian Jørgensen er det både vemodigt, men nødvendigt at lægge de to foreninger sammen:

– Vi dør stille og roligt, hvis der ikke kommer flere til. Vores gennemsnitsalder ligger omkring de 60 eller godt og vel, så de helt unge følte heller ikke det store fællesskab med os. Man er godt i gang med at skabe fællesskabet for de unge, og det går udmærket, så hen ad vejen får den nye forening forhåbentlig også glæde af det, siger han.

– Jeg ser i hvert fald frem til, at der i den nye forening kommer nye input og flere muskler at gøre det med. Begge de gamle foreninger havde besvær med at få besat bestyrelsesposterne og i den nye forening er alle syv bestyrelsesmedlemmer på plads. Vi er ikke de første garderforeninger, som bliver slået sammen og vi bliver heller ikke de sidste, tilføjer Niels Christian Jørgensen.

Generalforsamling og kammeratligt samvær

Der er stiftende generalforsamling for Haslev - Faxe Garderforening lørdag den 22. januar klokken 11 på Haslev Bibliotek, lokale 3.

Inden, klokken 10.30, har de to foreninger nedlagt sig selv, og efter den stiftende generalforsamling vil der være kammeratligt samvær fra klokken 13-15 med deltagelse af blandt andre borgmester Ole Vive og præsidenten for De Danske Garderforeninger.

Fakta:

Faxe og Omegns Garderforening blev stiftet på et møde på Hotel Faxe den 13. november 1916.

SN-Fakta: Garderforeningen for Haslev og Omegn blev stiftet den 18. juni 1924.

SN-Fakta: De to foreninger bliver nu til Haslev - Faxe Garderforening.

Af Peer Rasmussen

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst