Madklub for mænd klar til ny omgang

Onsdag 19. januar 2022 kl. 14:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Madklub for mænd klar til ny omgang
Anette Hinge og Peer Svendsen inviterer til en ny omgang “Madklub for mænd”. foto. Torkild Svane Kraft

Madklub for mænd klar til ny omgang
Da avisen besøgte madklubben i efteråret var Palle Petersen og Kim Bøwig i fuld gang med at skrælle kartofler - og de hyggede sig. Foto: Torkild Svane Kraft
Haslev: Mon der kommen nogen tænkte initiativtagerne da de sidste år inviterede til “Madklub for mænd”. Bekymringerne havde de ikke behøvet. Rigtig mange mænd tilmeldte sig - og nu starter et nyt forløb.


Det var Anette Hinge fra Haslev Kirke og Peer Svendsen fra Mænds Mødesteder der tog initiativet sidste år, og det er også dem der står bag “Madklub for mænd” der starter den 7. februar i kirkehuset i Haslev.

I efteråret kiggede Haslev-Faxe Posten indenfor. Der duftede dejligt af mad. Der var glaseret skinke i ovnen, der blev skrællet kartofler, sovsen var under forberedelse - og humøret var i top. Hyggen og samværet var den bærende kraft.

Og det var da også meningen med projektet, selv om flere af deltagerne nævnte, at det var deres koner der havde “tvunget” dem til at være med, i stedet for at sidde derhjemme og måske kede sig. For det er ofte sådan at mænd, der måske lige er stoppet på arbejdsmarkedet, har brug for et lille spark for at holde sig i gang.

Almindelig dansk mad
Anette og Peer fortæller at det ikke er gourmetmad man laver. Det er helt almindelig dansk mad, hvor man dog forsøger at “snige” lidt grønt med. De gør også opmærksom på at man bestemt ikke behøver at have store evner i et køkken for at være med i madklubben, for der er god hjælp at hente hele vejen igennem.

Dagens menu bliver besluttet i fællesskab gangen inden, og du har derfor mulighed for at sætte dit præg efter smag og evner. Det koster 40,- pr. gang at deltage, og man melder sig til ved at henvende sig til Peer Svendsen på tlf: 2575 4343 eller mail: peersvendsen@hotmail.com senest fredagen inden.

– Tilmeldingen er bindende hele sæsonen, med mindre at man melder fra senest fredagen før. Der er plads til masser af mænd i køkkenet, og bliver vi flere end der kan røre i gryderne, deles holdet op i grupper, så nogen laver mad den ene gang, og andre laver mad den næste. Der skal jo også være plads til hygge, borddækning, snak og måske et spil kort imens maden tilberedes, udtaler Anette Hinge.

Madklubben afholdes hver 14. dag i kirkehuset, kirkepladsen 8B i lige uger. Første gang er mandag d. 7. februar kl. 16.30. For spørgsmål henvend dig til Anette Hinge, kirkekulturmedarbejder i Haslev kirke på tlf: 5185 7863 eller mail: abhi@km.dk.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Gudstjeneste på vandring i Freerslev
- Så er Otto sommerklar
- Missionen lykkedes - alligevel rejser Kenneth fra Faxe Ladeplads
- Skrottyve anholdt
- Tegninger, malerier og porcelæn
- Trommeworkshop i sognegården
- Klovneløb i Haslev
- 50 år i Dansk Broder Orden
- Forfatterbesøg i Boghuset i Faxe
- Foredrag med dyrlæge
- Gå med i Lunden igen
- Klar med udstilling og program
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst