Var Østbanen bare valgflæsk?

Mandag 10. januar 2022 kl. 09:41

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Var Østbanen bare valgflæsk?
Indlæg af:
Anne Valentina Berthelsen, transportordfører for SF og Michelle Frese, byrådsmedlem for SF i Faxe Kommune.


Østbanen er en livsnerve for de mennesker, som hver dag tager med den til og fra arbejde, uddannelse og alskens ærinder, og for udviklingen i vores landdistrikter.

Det var stort set alle partier enige om i kommunal- og regionsrådsvalgkampen, som løb af stablen i efteråret. Men nu har piben pludselig fået en anden lyd i krogene på Christiansborg. I øjeblikket pågår der nemlig forhandlinger om puljen med penge til Østbanen, som vi i SF med møje og besvær fik kæmpet igennem i forhandlingerne om Infrastrukturplan 2035.

Puljen består af i alt 700 mio. kr. til ”statsligt bidrag til privatbanernes vedligeholdelsesefterslæb”, og den blev sat af med et klart ønske om at redde Østbanen – et formål, som også hovedparten af de borgerlige partier dengang kunne se sig selv i.
Men i forhandlingsrummet hos transportministeren lader det nu til, at især Venstre og Konservative har glemt, hvad de lovede vælgerne om Østbanen. For imens regeringen har spillet ud med et forslag om at bruge langt hovedparten af puljen med penge på Østbanen, taler de to borgerlige partier nu pludselig imod, at Østbanen skal have øremærket et større pengebeløb i puljen, og Region Sjælland i det hele taget behøver blive tildelt så mange penge, som regeringen foreslår.

De to partier går i stedet efter en model, som tildeler Østbanen og Region Sjælland langt færre penge, og som under ingen omstændigheder dækker udgifterne til renoveringen af Østbanens skinner! Det er i SF’s øjne at holde vælgerne for nar, og de lokale medlemmer af byråd og regionsråd fra Venstre og Konservative bør derfor spørge sig selv, om de tør se vælgerne i øjnene i det nye år, hvis ikke deres Christiansborg-politikere kommer til fornuft.
Kan det virkelig være rigtigt, at Østbanen bare var valgflæsk for de borgerlige?

Vi håber det ikke!

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Læserbrev til Haslev Fjernvarme
- Var Østbanen bare valgflæsk?
- Historien om en ballon
- Jeg er forvirret i denne Covid-19 tid
- Opfundet en tidsmaskine?
- KV 21 overstået og hvad så sundhedspersonal
- SF takker spejderne
- Så er valget slut
- Boligløs i Haslev
- Sorte skyer over kommunen
- Boligløs i Haslev
- Glad for tilliden
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst