Ny bog om husmandslivet på Lindersvoldudstykningen

Lørdag 25. december 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Ny bog om husmandslivet på Lindersvoldudstykningen
Niels Erik Strandholm har udgivet slægtsbogen "Gudrun og Johan. Historien om musiker- og fiskersønnen og pigen fra fattiggården". PR foto.

Der er udkommet en bog

Lindersvold: Onsdag den 15. december udkom i hundredåret for udstykningen slægtsforsker og forhenværende skoleinspektør Niels Erik Strandholm, Slagelse, med slægtsbogen: “Gudrun og Johan”. Historien om musiker- og fiskersønnen og pigen fra fattiggården.

Bogen er en familie- og slægtshistorie fra Roholte Sogn i Præstø Amt, med udgangspunkt i livet på statshusmandsbruget ”Strandholm” på Lindersvoldudstykningen 1922. ”Som jeg husker det”.

Fortællingen om Gudrun og Johan Andreasen og deres slægt er også en fortælling om en af de store landboreformer, der skabte store muligheder for landbefolkningen efter Den Første Verdenskrig, fremgår det af en pressemeddelelse.

Gudrun og Johan var en del af den udvikling, der skete omkring hovedgården Lindersvold. Det er også beretningen om en familie, hvis slægter ved flid og udholdenhed rejste sig fra fattig almue til gode samfundsborgere.

Bogen er også Gudrun og Johans slægtshistorie.

“I begyndelsen af 1900-tallet var forholdene på landet, hvor denne slægtsbog tager sin begyndelse, under stærk forandring. Jeg vil tage udgangspunkt i Husmandslovene fra 1919 - eller de såkaldte oktoberlove - eller 1919-lovene. Lovene blev vedtaget den 4. oktober 1919. Lovene skulle kort fortalt skaffe jord til de landarbejdere, som ikke havde nogen form for fast ejendom. Mange af disse var arbejdsløse og uden udsigt til at få arbejde på landet. Ved at gøre nogle af disse til selvejere ville man dels kunne afskaffe arbejdsløsheden, dels gøre disse selvforsørgende. Det er på denne baggrund, at mine bedsteforældre, Gudrun og Johan, begyndte deres ægteskab og fælles levevej i 1922 på det, der kaldes Lindersvoldudstykningen”, skriver forfatteren blandt andet i sit forord.

Niels Erik Strandholm er opvokset på ejendommen Strandholm og blev uddannet som lærer på Haslev Seminarium i 1969. I dag er han pensioneret og har siden 2007 arbejdet som slægtsforsker.

SN-Brød: Bogen er udgivet på forlaget Historia og kan købes i alle boghandler, på Historias webside, https://historia.dk/shop/, eller ved henvendelse til forfatteren på anernes@mail.dk.


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Stor katteudstilling i Haslev i weekenden
- Tre lokale verdensmestre
- Kommunemesterskab afgjort
- Babysalmesang i kirken
- Pragtfuld Crazy Night
- Det er vildt sjovt...
- Og prisen gik til Faxe Madhus
- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst