Pigekorets jul på lærredet

Tirsdag 7. december 2021 kl. 13:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Pigekorets jul på lærredet
DR Pigekoret og Phillip Faber kan opleves på filmlærredet i Biografen Kanten, når pigekorets julekoncert sendes live den 12. december. Arkivfoto

Biografen Kanten sender live fra DR Pigekorets julekoncert

Faxe: Igen i år er Biografen Kanten glade for at være med til at gøre en forskel og hjælpe med at samle ind til julehjælpen i Faxe.

Biografen donerer hele billetindtægten for årets julekoncert med DR Pigekoret og Phillip Faber, som kan opleves i biografen søndag den 12. december klokken 16.

DR Pigekoret og Phillip Faber er klar på scenen i DR Koncerthuset og inviterer publikum med ind i julens og musikkens magiske verden, og man kan opleve hele koncerten live i surroundsound og højeste billedkvalitet fra biografens bløde sæder.

Det er ikke kun DR Pigekoret og Phillip Faber, man kan se frem til at opleve ved årets julekoncert. Koret har inviteret en række vidt forskellige gæstekunstnere med på scenen i Koncertsalen, som vil sætte deres personlige præg på koncerten.

Balletdanserinden Astrid Elbo, som er solist ved Den Kongelige Ballet, vil være hovedpersonen i en musikalsk fortælling om julen, som udspiller sig højt over scenen foran Koncertsalens store orgel.

Koreografien er skabt specielt til koncerten af koreografen Tobias Praetorius, som også er balletdanser ved Det Kgl. Teater.

Mundharpevirtuous

DR Pigekoret får også selskab af den 28-årige mundharpevirtuos Mathias Heise, som har vundet adskillige danske og internationale priser for sit mundharpespil.

Derudover er han kåret som intet mindre end verdensmester i kromatisk mundharpespil.

Hele koncerten akkompagneres af den prisvindende strygekvartet Novo Quartet og Phillip Faber, som selv sidder ved flygelet i koncertsalen.

Det er Phillip Faber, instruktøren Pelle Nordhøj Kann og DR Pigekorets kunstneriske leder Anne Karine Prip, der har tilrettelagt koncerten.

Koncerten vil kredse om selve julens kerne og de oplevelser og minder, man forbinder med den.

Hvert år samler DR Pigekorets julekoncerter tusindvis af danskere i Koncertsalen i DR Byen – og endnu flere står på venteliste for at få billet til koncerterne.

Sidste år måtte koncerterne aflyses på grund af corona-nedlukningen, og derfor har DR Pigekoret besluttet at invitere publikum i hele Danmark til at opleve koncerten i biografen.

Lækkerier og drikkevarer til koncerten købes selvfølgelig i biografens foyer.

Billetter kan allerede nu købes i Biografen Kanten eller via biografens app Biografkompagniet.


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
- Gods har købt havnen
- Ny affaldsordning i Faxe Kommune
- Ny ledelse i Haslev Y’s Men’s Club
- Sensommer i gaden
- Vandretur på stier
- Tennishal bliver indviet
- Shubberne spiller
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst