Donationer fra Inner Wheel til kirker

Torsdag 9. december 2021 kl. 07:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Donationer fra Inner Wheel til kirker
Faxe Inner Wheel har doneret 3000 kroner til Hylleholt Kirke og Faxe Kirke. På billedet ses fra venstre præsidenten for Faxe Inner Wheel, Ingeborg Rudolf, formanden for Faxe Kirkes menighedsråd, Morten Vive, næstformanden i Hylleholt Kirkes menighedsråd, Jette Klemmed og bestyrelsesmedlem i Faxe Inner Wheel, Jette Pommergaard. Foto: Peer Rasmussen

Faxe Inner Wheel har doneret penge til to kirker.

Faxe: Julen kan være en svær økonomisk størrelse for nogle familier, når der skal købes julegaver, juletræ, julemad og julegodter.

SN-Brød: Derfor har Faxe Inner Wheel gennem adskillige år doneret penge til julehjælpen i Hylleholt og Faxe kirker, og det samme sker her i 2021.

SN-Brød: Ved et lille, uformelt arrangement i Faxe Kirke donerede Faxe Inner Wheel en check på 3000 kroner til begge kirker, så der er lidt ekstra til den julehjælp, de to kirker uddeler.

– Baggrunden for, at vi giver pengene er, at vi donerer penge til velgørende formål, gerne lokalt. Hver år giver vi til Hylleholt Kirke og til Faxe Kirke. Medlemmerne betaler til Inner Wheel og derudover laver vi forskellige arrangementer, hvor overskuddet også går til julehjælpen, fortæller Ingeborg Rudolf, som er præsident i Faxe Inner Wheel.

- Beløbet er forskelligt fra år til år, men går altså til de to kirker, fordi de ligger i vores område. Kirkerne bestemmer helt selv, hvad de vil bruge julehjælpen til. Det er en stor glæde for os at donere disse penge, tilføjer hun.

Glade modtagere

Det var to glade repræsentanter for Hylleholt og Faxe kirker, som tog imod pengene fra Faxe Inner Wheel.

– Pengene, som vi får her bidrager til den indsamling vi selv har i gang i forhold til julehjælp. Den skal gå til de familier, som ikke har så meget her i julen. Pengene går til de mennesker, som søger om julehjælp. Vi er taknemmelige for donationen, siger næstformanden for Hylleholt Menighedsråd, Jette Klemmed.

– Pengene falder på et tørt sted. I Faxe Kirke uddeler vi hvert år julehjælp til betrængte i sognet. Vi har haft nogenlunde det samme antal ansøgere hvert år, men vi har en formodning om, at antallet af ansøgere bliver større i år, fortæller formanden for Faxe Kirkes menighedsråd, Morten Vive.

– Tidligere år har vi givet julekurve- og gaver, men i år er det penge til de betrængte familier. Så kan familierne selv bestemme, hvad pengene skal bruges på. Eneste betingelse er, at man skal bo i Faxe Sogn. Man kan hente et ansøgningsskema på kirkekontoret, og så søger man ad den vej om julehjælpen. Det er godt, at vi kan hjælpe, og vi har jo tidligere kunnet hjælpe alle, som har søgt, uddyber han.

Inner Wheel Faxe

Organisationen har netop nu 26 medlemmer og mødes den anden tirsdag i hver måned i et netværk med plads til personlig udvikling.

Inner Wheel Danmark har cirka 2.400 medlemmer, fordelt i 98 klubber. International Inner Wheel er upolitisk og usekterisk og har til formål at fremme venskab, fremme hjælpsomhed og at fremme international forståelse.

Af Peer Rasmussen


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Naomi er ny museumsinspektør
- Pragtfuldt rotræf i Faxe Ladeplads
- Kultursalonerne er klar
- Stor musik i kirken
- Venner gennem 70 år
- Gods har købt havnen
- Ny affaldsordning i Faxe Kommune
- Ny ledelse i Haslev Y’s Men’s Club
- Sensommer i gaden
- Vandretur på stier
- Tennishal bliver indviet
- Shubberne spiller
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst