Breaking news: Find nisserne og giv dem et varmt julehjem

Torsdag 2. december 2021 kl. 09:57

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Breaking news: Find nisserne og giv dem et varmt julehjem
Det er meget svært at fotografere nisser, men det lykkedes at fange denne nisse ved Sibirien i Faxe Ladeplads. Han mangler et varmet hjem. Find ham...

Sibirien: Julen er hjerternes fest, men en katastrofe lurer lige om hjørnet. Nogle nisser lider lige nu i sneen og kulden ved Sibirien lidt uden for Faxe Ladeplads. Hjælp dem.

En der kender meget til nisser i lokalområdet, kontaktede Haslev-Faxe Posten og fortalte at en del nisser lige nu opholder sig ved Sibirien. De synes området er meget smukt, og det har de jo fuldstændig ret i. De havde tænkt sig at tilbringe julemåneden her, men nu vil de gerne finde et varmt hjem - det er nemlig alt for koldt og vådt til at bo i Sibirien.

De forsøger at holde varmen, ved at gemme sig forskellige steder, men beder til at nogen - gerne børnefamilier - vil tage en tur til Sibirien for at finde dem, og tage dem med hjem, så de kan få en god og varm jul hos en god familie.

Så kære familier - tag en tur til Sibirien og se om I kan finde en nisse. De vil nemlig rigtig gerne hjem til en nissevenlig familie.
Det er ikke kun ved Sibirien der bor nisser lige for tiden. Der bor også en lige omkring Efterårsvej. Hvor nøjagtig han bor vil han ikke fortælle, men man kan se ham sidde på en bænk på Hovedgaden, lige ved Efterårsvej.

Her holder han øje med alle der går eller kører forbi, og skulle man få lyst, er man velkommen til at sætte sig på bænken og få en nissesnak med ham. Han er hyggelig at snakke med.

Avisens redaktør har naturligvis spurgt ham om han ikke ville med ham hjem i varmen, men det vil han ikke. Han har det allerbedst med at følge med i livet i Faxe Ladeplads fra sin bænk - til gengæld har han fortalt, at nisserne ude i Sibirien meget gerne vil findes, så de kan få et varmt og godt hjem.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byrådet indleder med gudstjeneste
- Priserne holdes i ro
- Madklub for mænd klar til ny omgang
- Slutspurt i jubilæumsfond
- Faxe Kalk betaler unge sejleres kontingent
- Maries Festival Band spiller i Karise
- Vraa, Kold og Jutlandia
- Mød folkene bag Skelettet på slottet
- Kamp, kærlighed og Don Quixote
- Haslevs fjernvarme bliver ikke dyrere
- Kørte omkring med knive
- Foredrag der sætter tanker i gang
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst