Veninder overtager Edelsminde Bed & Breakfast

Tirsdag 30. november 2021 kl. 10:13

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Veninder overtager Edelsminde Bed & Breakfast
Veninderne Anni Birgit Hansen (tv.) og Chaline Nøddebo har overtaget Edelsminde Bed & Breakfast. Foto: Peer Rasmussen

Veninderne Chaline Nøddebo og Anni Birgit Hansen har overtaget Edelsminde Bed & Breakfast.

SN-Brød.start: Haslev/Nielstrup: Den 15. november overtog de to veninder Chaline Nøddebo og Anni Birgit Hansen lejemålet på Edelsminde Bed & Breakfast på Nielstrupvej 2A og købte samtidig forretningen af den tidligere ejer, Hanne Klitkou.

– Både Anni og jeg har hver for sig drømt at have et bed & breakfast. Vi kiggede os lidt omkring, og på et tidspunkt blev jeg kontaktet af en af mine svigerinder, som havde set denne mulighed, fortæller Chaline Nøddebo.

– Vi blev med det samme fyr og flamme og kontaktede Gisselfelds godskontor og lagde meget arbejde i andre steder, at det var os, som skulle leje lokalerne. Da vi talte med Hanne Klitkou ville vi give prisen for forretningen, for det var her vi ville være, tilføjer hun.

SN-Mellemrubrik: Veninder

Chaline Nøddebo og Anni Birgit Hansen har været veninder gennem to år og lærte hinanden at kende i forbindelse med Anni Birgit Hansens yogavirksomhed:

– Jeg meldte mig til yoga hos Anni og vi faldt efterfølgende i snak. Efter en yogatime faldt jeg på en trappe og brækkede mit ben, og mens jeg var syg, tilbragte vi en del tid sammen. Derfor udviklede vores venskab sig hurtigt, fortæller Chaline Nøddebo.

– Anni og jeg talte sammen om muligheden for at overtage Edelsminde Bed & Breakfast, og da vi så stedet, var vi ikke i tvivl om, at det var det vi ville, tilføjer hun.

Bibringer nyt til det gamle

Chaline Nøddebo og Anni Birgit Hansen har altså købt forretningen, så værelserne er som de er og spisestuen bliver også bevaret, fordi de har overtaget inventaret.

Der sker dog også en række nye ting på Edelsminde Bed & Breakfast hen ad vejen, særligt i vintermånederne, hvor der ikke er lige så mange, som bruger bed & breakfast:

– Vi flytter jo begge ind på stedet i hvert sit værelse og jeg har min yogavirksomhed, som nu får adresse her på stedet. Vi har indrettet en sal til yoga, og vi vil også kunne holde retreats i lokalerne. Faktisk holder vi vores første retreat den 25.-27. februar næste år, fortæller Anni Birgit Hansen.

- Derudover har vi nogle idéer om, at vi kan lave små intime koncerter, foredrag eller samtalecaféer på stedet. Der er masser af muligheder og vi vil meget gerne samarbejde med lokale virksomheder om forskellige arrangementer herude, uddyber hun.

– Edelsminde Bed & Breakfast skal være et sted, der er bredt favnende. Vi er eksempelvis også meget åbne for, at mindre virksomheder kan holde konferencer for op til 20 personer her., supplerer Chaline Nøddebo.

To med livs- og erhvervserfaring

Både Chaline Nøddebo og Anni Birgit Hansen har prøvet mange forskellige ting i deres erhvervsliv og har også været selvstændige.
SN-Brød: Chaline Nøddebo er uddannet på kontor og har stået både i butik og siddet på kontor i hele sit liv. Hun har desuden taget en coach- og healeruddannelse.

Derudover er hun autodidakt fotograf, og den del vil hun sideløbende bruge lidt tid på som ekstra indtjeningsmulighed.

Anni Birgit Hansen har været selvstændig ad flere omgange, senest fra 2015. Hun er uddannet som indretningsarkitekt og har arbejdet med dette siden 1983.

– Jeg har taget uddannelser som yoga- og mindfulnessinstruktør og har arbejdet med dette i 10. Derudover har jeg en uddannelse som behandler med blandt andet massage og har også taget en coachuddannelse. Endelig har jeg tidligere også haft bed & breakfast, fortæller hun.

– Tidligere har jeg jo lejet mig ind andre steder, men nu får jeg altså mulighed for at have min yogavirksomhed her, tilføjer Anni Birgit Hansen.

Af Peer Rasmussen

Fakta:

Edelsminde Bed & Breakfast har fem dobbeltværelser og to enkeltværelser.
Derudover er der plads til ekstra opredning.
Man kan læse mere på www.edelsminde.dk

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byrådet indleder med gudstjeneste
- Priserne holdes i ro
- Madklub for mænd klar til ny omgang
- Slutspurt i jubilæumsfond
- Faxe Kalk betaler unge sejleres kontingent
- Maries Festival Band spiller i Karise
- Vraa, Kold og Jutlandia
- Mød folkene bag Skelettet på slottet
- Kamp, kærlighed og Don Quixote
- Haslevs fjernvarme bliver ikke dyrere
- Kørte omkring med knive
- Foredrag der sætter tanker i gang
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst