Besøg hos boghandler

Onsdag 1. december 2021 kl. 15:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Besøg hos boghandler
Triumviratet bag ”Skelettet på slottet”: Forfatterne Hans-Willy Bautz og Theodor William Larsen samt illustrator Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg. Privatfoto.

Haslev Boghandel får besøg af Hans-Willy Bautz og Theodor William Larsen.

Haslev: Boghandler Steen Eistrup-Wisler, Haslev Boghandel, får lørdag, den 4. december fra klokken 11 atter besøg af den haslevittiske krimiforfatter Hans-Willy Bautz.

Tiden er nemlig inde for kriminelle julegaver med dedikation. Den lokale forfatter har nu ikke mindre en seks kriminalromaner at byde på, hvoraf flere af romaner har handling, som foregår i vores område.

SN-Brød: Kendetegnende for Hans-Willy Bautz' krimier er, at de alle kan bruges som en slags kriminelle turistguider, eftersom forfatteren beskriver handlingsstederne så nøjagtigt, at man med bøgerne i hånden med lethed kan gå i hovedpersonernes fodspor, fremgår det af en pressemeddelelse.

SN-Mellemrubrik: Børnekrimi

Midt i december udkommer børnekrimien „Skelettet på slottet“, som Hans-Willy Bautz har skrevet sammen med sin nabos niårige søn, Theodor William Larsen. Bogen er illustreret af Birgitta Kristina Ingmarsdatter Carlberg fra Faxe.

De to forfattere har opfundet venneparret Mark og Frederik, som går i 3. klasse. De har været venner siden nulte. Mark bor sammen med sin mor i et rækkehus i Torndrup. Frederik er greve og bor på slottet Tornhøj sammen med sin far.

Mark er på ferie på slottet, da der en dag bliver fundet et skelet bag en mur. Da Mark har magiske evner, kan han bringe ham og Frederik tilbage i tiden. På den måde kommer de på sporet af, hvem det er, der er blevet muret inde og hvorfor.

Drengene kommer i krimien ud for nogle uhyggelige oplevelser, men alt er ikke uhygge, for Frederiks far inviterer drengenes spejdervenner til lejrweekend ved slottet. Marks mor er med og hun kan ikke lide edderkopper.

Frederik og Mark får sig en dejlig overrraskelse til sidst.

„Skelettet på slottet“ er en spændende og rigt illustreret historie for børn i alderen otte til 12 år. Bogen egner sig både til selvlæsning og højtlæsning. Også ældre børn samt voksne vil kunne have glæde af at læse denne børnekrimi.

Allerede nu modtager Haslev Boghandel gerne bestillinger på „Skelettet på slottet“, som kan leveres med personlig dedikation skrevet af de to forfattere.


© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Byrådet indleder med gudstjeneste
- Priserne holdes i ro
- Madklub for mænd klar til ny omgang
- Slutspurt i jubilæumsfond
- Faxe Kalk betaler unge sejleres kontingent
- Maries Festival Band spiller i Karise
- Vraa, Kold og Jutlandia
- Mød folkene bag Skelettet på slottet
- Kamp, kærlighed og Don Quixote
- Haslevs fjernvarme bliver ikke dyrere
- Kørte omkring med knive
- Foredrag der sætter tanker i gang
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst