Vellykket spillemandstræf

Tirsdag 23. november 2021 kl. 14:00

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Vellykket spillemandstræf
Det blev et vellykket spillemandstræf på B&W live. PR foto

Det blev et vellykket spillemandstræf på B&W live

Lørdag den 20. november var der for første gang spillemandstræf på B&W Live.

Der dukkede en masse glade og engagerede amatørmusikere op, både større ensembler og mindre grupper som sørgede for at publikum havde nogle hyggelige timer med god musik der spændte fra traditionel spillemandsmusik, over viser, folkemusik og country til jazz.

Der var gang i både den store scene og i den noget mere intime caféscene, hvor de mindre grupper optrådte.

De mange frivillige som sørger for alt det praktiske omkring arrangementerne på stedet, havde sørget for at alt var klappet og klart.

Der blev arbejdet allerede fra om formiddagen og alt var i orden, og publikum ankommet så det hele kunne gå i gang klokken 14 som planlagt.

Orkestrene havde hver 50 minutters spilletid og så skulle der skiftes.

Mange gange kan dette godt være noget kaotisk ved sådanne arrangementer, men det gik heldigvis helt gnidningsløst både på den store scene og i caféen.

Eftermiddagen igennem var der mange bolde i luften, og da den store scene lukkede klokken 18, trak publikum ind til caféscenen, hvor der blev fyldt godt op den sidste times tid.

Her blev der spillet god Lounge-Jazz af Sørensen og Pedersen, og arrangementet sluttede klokken 20.15, hvor B&W Live sagde tak for i dag, og alle gik videre med en god oplevelse i rygsækken.

Det er afgjort muligt, at B&W Live vil sætte et spillemandstræf i søen igen en anden gang.


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julemarked i Leestrup
- Julekoncerter med musikskolen
- Gertrud og Røde Kors
- Krondiamantbryllup
- Julehjælp til kirkerne
- Julekoncerter med musikskolen
- Julekoncert med kammerorkester
- Juletræerne tændes
- Sigtet for vold
- Hvad venter vi på...
- Hjertestarter hos SuperBrugsen
- Få hentet storskrald hjemme hos dig selv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst