Lad Christiansborg blive i København…

Onsdag 24. november 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

 Lad Christiansborg blive i København…
Aksel Wolter

Aksel Wolter skriver Verdens Gang

SN-Brød.start: Verdens Gang: Så sidder der et nyvalgt byråd i Faxe Kommune. Op til valget dukkede der lokale kandidater op i de landsdækkende medier, blandt andet Politiken og Berlingske, når jeg læste aviserne digitalt.

Jeg undrede mig over, at byrådskandidater nu annoncerede deres tanker om lokal kommunalpolitik i de store medier. Jeg har altid haft den opfattelse, at landspolitik og kommunalpolitik er to forskellige ting med to forskellige “forretningsgange“.

Men der er noget, der tyder på, at folketingets blokpolitik nu har holdt sit indtog i kommunalpolitiken.

Tidligere havde byrådet den opfattelse, at opgaven var at tilgodese kommunen og dens borgere på bedste vis på tværs af partipolitik. Derfor var viljen til at opnå enighed stor. Én i min familie har det synspunkt, at hvis man laver kompromisser, er der 2 parter, der er utilfredse. Et synspunkt jeg absolut ikke deler, men som åbenbart er mere og mere fremherskende.

I sidste byrådsperiode skabte landspolitiske synspunkter omkring blandt andet flygtninge, skattelettelser og vejprojekter en blokpolitik, som tidligere har været fremmed i Faxe Kommune.

“Ideologi er noget bras“, sagde tidligere statsminister Poul Schluter. Og ideologi er svær at håndtere i et mindre byråd som i Faxe Kommune.

Derfor ser jeg nu frem til et samarbejdende byråd på tværs af partiskel.

Et byråd der lytter til hinanden, og som påtager sig opgaven med at finde de bedste løsninger for kommunen og dets indbyggere og samtidig er lydhøre over for alle ideer, uanset om de kommer fra “politiske modstandere“ eller fra borgerne.

I de næste 4 år skal der ikke gå partipolitik i at håndtere kommunens økonomi og alle skal strække sig til det yderste for at nå til enighed om budgettet. Lokalpolitikerne skal være gode eksempler for borgerne, og gøre sig umage for at styrke fællesskabet i Faxe Kommune…..

SN-Mærke: Af Aksel Wolter


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julemarked i Leestrup
- Julekoncerter med musikskolen
- Gertrud og Røde Kors
- Krondiamantbryllup
- Julehjælp til kirkerne
- Julekoncerter med musikskolen
- Julekoncert med kammerorkester
- Juletræerne tændes
- Sigtet for vold
- Hvad venter vi på...
- Hjertestarter hos SuperBrugsen
- Få hentet storskrald hjemme hos dig selv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst