Unge forskere på vej...

Onsdag 24. november 2021 kl. 11:44

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Carsten Niss forstod virkelig at fange elevernes interesse. De lyttede og deltog livligt i besvarelse af spørgsmål. Foto: Torkild Svane Kraft

Undervisning: Hvad er forskning og videnskab egentlige for noget? Det får elever på Rolloskolen i Faxe en smagsprøve på her for tiden - og efter nytår, får udvalgte elever endnu flere smagsprøver.


Efter tur har samtlige elever i 4. til 6. klasse besøgt Østsjællands Museum på Rådhusvej i Faxe, hvor de blandt andet møder Carsten Niss, der står for museets skoletjeneste. Avisen fik lov at overvære undervisningen en eftermiddag.

Da alle havde fundet en plads i museets undervisningslokale, begyndte Carsten Niss at fortælle om vores jordklodes historie. Det skete ved hjælp af ord og billeder, og hans fortælling var virkelig noget der fangede elevernes interesse. Der blev lyttet intenst til Carstens ord, og hænderne røg hurtigt op når han spurgte om noget.

Jordens historie er lang og meget omskiftelig. I tidernes morgen, altså for millioner af år siden så den helt anderledes ud. Der var ikke meget land - og på et tidspunkt pegede Carsten Niss på et punkt ude i noget vand, og fortalte at her lå Faxe for flere hundrede millioner af år siden.

Det var lidt svært at forholde sig til, men Faxe har altså flytter sig fra omkring Norditalien til der hvor den ligger i dag - og så har området også lige hævet sig omkring 400 meter...

Manglende brikker
Da først Faxe var kommet på plads, altså i undervisningen, viste Carsten Niss et puslespil, der endnu ikke var helt samlet - og måske manglede der også nogle brikker. Og hvad gør man så? En smart måde at komme ind på begrebet forskning, der jo netop handler om at finde de manglende brikker.

Det gav anledning til en god snak - og spørgsmål som eleverne skal arbejde videre med hjemme i klassen, og melde resultatet tilbage til Carsten. Første spørgsmål lød: Hvor dan finder man ud af hvor mange fugle der er i en stor flok, og hvor mange fisk der er i en stime?

Dernæst viste Carsten Niss en hajs drabelige gebis, og fortalte at en den har 20.000 tænder i løbet af sit liv, men hvordan har man fundet ud af det? Find ud af det, og meld tilbage - sagde han.

Man kom også ind på det store meteornedslag der fandt sted for vel omkring 65 millioner år siden. Nedslaget der betød udryddelsen af dinosaurusserne, men hvordan kan man bevise at det virkelig fandt sted? Også det svar skal de melde tilbage til Carsten.

Der blev forsket
Efter omkring en time i undervisningslokalet på museet skulle der forskes sådan for alvor, og det foregik i et nyindrettet lokale på museet. Her er der en arbejdsplads til hver elev - og det der skulle forskes i var fossiler.

Hver elev fik en lille beholder fyldt med hvidt sand. Sådan så det i hvert fald ud, men det var faktisk bitte små fossiler fra Faxe Kalkbrud. Det kunne man se når “sandet” blev lagt under det mikroskop der er på hver arbejdsplads, men man behøver ikke at sidde og stirre ned i mikroskopet, for resultatet kan ses på den computer der også er på hver arbejdsplads.

Spændende er det at se de små sandkorn “vokse” til forsteninger af dyr der har levet i kalkbruddet for millioner af år siden, og ikke mindst, se om man kan finde ud af hvilket dyr det var en gang. Det lykkedes i mange tilfælde.

Særligt begavede børn
Samtlige elever fra Rolloskolens 4. til 6. klasser har nu været gennem forløbet, men dermed slutter forløbet ikke. Meningen med det hele, udover at alle for spændende undervisning, er at tilbyde særligt begavede elever et ekstra forløb.

Det er Chanda Sonne Bøgh, der er proces- og udviklingskonsulent i Ung Faxe der står for hele projektet, hvis formål er at gøre en ekstra indsats for de særligt begavede elever.

– Det er Fælleselevrådet i kommunen der har fået en bevilling på 300.000 kr. til og med skoleåret 2023/24 og her har vi altså besluttet at disse penge skal gå til dette projekt, fortæller Chanda Sonne.

I første omgang er det altså elever på Rolloskolen i Faxe, der får glæde af projektet, men meningen er at det skal spredes ud til samtlige skoler i Faxe Kommune.

Af Torkild Svane Kraft

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julemarked i Leestrup
- Julekoncerter med musikskolen
- Gertrud og Røde Kors
- Krondiamantbryllup
- Julehjælp til kirkerne
- Julekoncerter med musikskolen
- Julekoncert med kammerorkester
- Juletræerne tændes
- Sigtet for vold
- Hvad venter vi på...
- Hjertestarter hos SuperBrugsen
- Få hentet storskrald hjemme hos dig selv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst