Helt almindelig agerjord - den må du længere ud på landet med Ole Vive!

Fredag 12. november 2021 kl. 08:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Helt almindelig agerjord - den må du længere ud på landet med Ole Vive!
Indlæg af:
Lars Juul
Bregnvang 10
4690 Haslev



Mandag var P4 Morgens orange campingvogn nået til Faxe Kommune og Camilla Meyer, Lars Folmann og Ole Vive var inviteret indenfor til en valgsnak.

Da talen falder på flertalsgruppens unødvendige omfartsvej til minimum 50 millioner, udtaler vores siddende borgmester Ole Vive følgende: ”Nu er naturområde en meget lille del af det. Langt langt det meste af det her, det er agerjord, helt almindelig agerjord”, som modsvar på Camilla Meyers udsagn om, at vejen vil ødelægge beskyttet natur og fredede dyrearter.

Camilla Meyer har ganske ret og det ved Ole Vive, som – uvist af hvilken grund – udtaler sig mod bedre vidende.

Han og resten af flertalsgruppen ER nemlig bekendt med den Landskabskarakteranalyse, som COWI udarbejdede i 2013 af Faxe Kommunes landskaber. Analysen blev udarbejdet i forlængelse af kommunesammenlægningen i 2007 og skaber et samlet overblik over landskabskarakteren i det åbne land. I planloven, der sætter rammerne for kommuneplanlægningen, er det formuleret som et nationalt mål, at de værdifulde landskaber - herunder herregårdslandskaber - skal beskyttes og som udgangspunkt ikke må reduceres.

I Landskabskarakteranalysen står følgende omkring området, hvor omfartsvejen er planlagt (benævnt M1):

”Landskabet i delområde M1 skal beskyttes. Herregårdslandskabets store marker og gamle træer i markante skovbryn kombineret med det storbakkede dødisterræn og de mange søer gør, at landskabet fremstår oplevelsesrigt og særligt karakteristisk. Den historiske dybde i landskabet fornemmes og derfor er delområdet sårbart over for tilføjelse af nye landskabselementer”.

Ovennævnte faglige beskrivelse af området står i skærende kontrast til Ole Vives udtalelser og viser desværre med al tydelighed, at kommunens siddende borgmester IKKE (i handling), kerer sig om Haslevs bynære natur og dyreliv.

Anderledes forholder det sig, når Ole Vive (i skrift og tale) udtaler sig om samme emne.

På side 18 i denne uges Haslev Posten skriver Ole Vive bl.a.: ”Vi er begunstiget af, at vi bor i et af de skønneste og grønneste områder i hele landet med herregårdslandskaber, skove og kyststrækninger.” For at føje spot til skade har Ole Vive og resten af flertalsgruppen (Venstre, Dansk Folkeparti undtagen Steen Petersen, Lokallisten, Liberal Alliance og Konservative) netop vedtaget den nye kommuneplan, hvor en vejreservation igen er indsat til den unødvendige omfartsvej. I selvsamme kommuneplan kan man paradoksalt også læse følgende omkring de særligt bevaringsværdige landskaber:

”Vi ønsker at bevare og styrke de værdifulde landskaber. Det gælder især for landskaber med en særlig karakter eller som rummer særlige oplevelser. Vi har udpeget de værdifulde landskaber, hvor samspillet mellem natur- og kulturgrundlag endnu er bevaret, og hvor man kan få en æstetisk landskabsoplevelse.”

Selvmodsigelserne i flertalsgruppens gøren og laden i denne sag er mange og tåkrummende. Ligesom den tilsyneladende magtarrogance har indtaget nye højder og ”standarder” over for mange borgeres synspunkter og fremlæggelse af fakta samt negligeringen af Borgergruppens underskriftindsamling, hvor ca. 3.300 borgere og 100 virksomheder i Faxe Kommune har skrevet under for at stoppe den unødvendige omfartsvej.

Blot fordi borgmesteren mod bedre vidende udtaler, at det er ”helt almindelig agerjord”, ændrer området ikke status. Og selvom Faxe Kommune for nogen er langt ude på landet, så kan de fleste heldigvis finde ud af at faktatjekke sådanne udtalelser.
/Lars Juul – 11. november 2021

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sorte skyer over kommunen
- Boligløs i Haslev
- Glad for tilliden
- Tredje stik, hvornår
- Tænk nyt – Stem radikalt!
- Er et ”X-NEJ TIL VEJ” et barns liv værd?
- Navlebeskuende synspunkt 4. revers
- Svar til Erik Rasmussen:
- Ramper eller østlig omfartsvej, mere fakta
- Faxe bugt modtog ikke trykprøvningsvandet fra Baltic Pipe.
- Underskriftindsamlinger gælder ikke i Faxe Kommune
- Er atomkraft det ny kvik-fix for at løse klimaproblemerne??
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst