En vej til dig og mig” vol. II – svar på tiltale

Onsdag 10. november 2021 kl. 10:13

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

En vej til dig og mig” vol. II – svar på tiltale
Indlæg af:
Louise Weinreich Stefansen
Bråbyvej 25
4690 Haslev


Kære Birgitte Sørensen. Tak for din tid til at komme med modsvar d. 4/11. Så kan jeg passende tillade mig at pointere nogle af de pointer du har misforstået i mit skriv. Jeg kan istemme mig Svend-Aage Kromanns læserbrev hvori han beskriver at det er ‘’ærgerligt når ens indlæg bliver fejlfortolket i den grad, som sker i dit svar.’’ Så for udestående læsere, skal jeg hermed også understrege at:

1)De trafikreducerende tiltag som jeg nævner bliver en realitet uagtet hvem der får flertallet. Dem der vil have en omfartsvej vil etablere dem og dem der IKKE vil have en omfartsvej vil OGSÅ etablere dem. Men uden en omfartsvej bliver den gennemkørende trafik fordelt mere ud i byen og vil altså ikke kun benytte sig af Bråbyvej/Køgevej, da Troelstrupvej/Skolegade/Københavnsvej bliver ligeså fremkommelige og i mange tilfælde den hurtigste vej gennem byen. Det er meget muligt at de omtalte veje er klassificeret som trafikveje, men det er fortsat skole- og beboelsesveje og det er tosset at den tunge gennemkørende trafik skal bruge de veje, når det nu kan undgås. Jeg går hverken ind for blinde- eller ‘stille’ veje, blot at al den trafik som vi overhovedet kan flytte – skal flyttes. Fremkommeligheden bliver også kun større af, at vi får al den unødvendige trafik ud af byen: Win-win.

2) Min pointe er ikke at ramper er en dårlig ide - blot at de ligger årtier ud i fremtiden, når man ser på den nuværende regeringens prioriteter samt det faktum at vi selv kan løse problemet i Haslev. Vi er nemlig så heldige at vi helt selv kan bestemme hvordan vores trafik skal forløbe - så længe alle køretøjer har veje at køre på. Derfor kan vi selv bestemme at den gennemkørende og unødvendige trafik skal køre ad omfartsvejen i stedet for vores skole- og beboelsesveje - uagtet om de er trafikveje eller ej. De nordvendte ramper vil være en for stor omvej (som senest TV2 øst har afdækket d 5/11) til at kunne aflaste Haslev tilstrækkeligt. Mindretallet har oplyst at de agter at søge midler i en pulje der går fra 2022-2035, hvorfor vi kan risikere at skulle vente yderligere 14 år, hvis vi overhovedet er så heldige at få de puljemidler. Man kunne også tænke at vejdirektoratet ikke ønskede at kaste penge efter Sydmotorvejen før både motorvejen til Næstved og vejen fra Stevns til Herfølge, bliver koblet på. Det lugter nemlig lidt af at Sydmotorvejen får brug for at udvide med flere spor, grundet de ekstra tilkoblinger samt den ekspotentielle vækst af tilflyttere som Sydsjælland oplever. Vi kan have nok så mange gode argumenter for de nordvendte ramper, men faktum er at vi stadig mangler at bygge en omfartsvej i Rønnede hvis de skal have en effekt der og vores ønsker for erhvervslivet og en ønsket øget bosætning i bysamfundet er da også visionært, men når staten skal hoste op med pengene, tror jeg de vil kigge på andre statslige trafikale behov i andre dele af Danmark med hvor effekten er større.

3) ”Herregårdslandskabet” er ifølge rapporten beskrevet som værende et kæmpe området centreret ved vores smukke gods og skove - og som så er skitseret op til Haslevs bygrænse, hvor omfartsvejen oprindeligt var planlagt. Ifølge kommuneplanen bliver det vurderet at det ikke strider imod anbefalingerne fra COWI’s landskabsanalyse, at byudvikle på det påtænke område - som primært er agerjord. Ift. ejendomsretten kan vi som jeg tidligere skrev, undgå eksproprieringen ved at holde fast i Gisselfeldtvejs forlængelse liggende i markskellet.

4) Du skriver at vi har en ”stor opgave i at lære vores børn at færdes sikkert i trafikken (…) men den menneskelige faktor er svær at forbygge mod” – ja netop er den menneskelige faktor svær at forbygge mod, hvorfor vi skal have den unødige trafik UD nu. Vi kan lære vores børn nok så meget at holde øje med farlige køretøjer, men jeg kan simpelthen ikke se hvad den trafik skal i vores by, nu hvor vi har en køreklar plan i skuffen for at den ud. Du afslutter din kommentar med ”Hvorom alting er så er der ingen tvivl om, at såfremt omfartsvejen etableres, så forsvinder nogle af de vigtigste argumenter for etableringen af nordvendte ramper”, men du overser at trafikministeren netop efterspørger analyser og planer af selvsamme omfartsvej, og andre planlagte trafikale tiltag, som så vil indgå i den helhedsvurdering han vil komme med ift. kommunens ønske om nordvendte ramper. Så at forkaste og fortie planer om omfartsvejen ændre ikke på vejdirektoratets beslutning, ej eller at det fortsat er den bedste løsning for Haslev by.

5) En sidste kommentar skal gå til endnu en respondent på mit indlæg der d. 3/11 hævder at jeg både negligerer naturen og ikke forstår mig på den. Der bliver skrevet at de fredede orkideerne ikke kan flyttes. Fakta er, at den type orkideer ER blevet flyttet i et lignede tilfælde. Der bliver skrevet at flagermusene lever og søger føde i området. Fakta er, at det vurderes i rapporten at flagermusene der benytter området, ikke finder det vigtigt - og der står ingen steder i rapporten at det er et uundværligt føde- leve- eller ynglested for flagermusene. Respondenten skriver at bilag IV springfrøen i søen kan vandrer op til 700 meter for at søge søde– men pt. har selvsamme springfrø mindre end 70 meter ud til 2 meget trafikerede veje. Deres levested bliver inkorporeret i masterplanen og der er altså ikke noget beskyttet natur der står overfor ”destruktion”. Når det er sagt, er jeg ikke ude på at negligere noget som helst – og jeg har fuld forståelse for de personlige motiver. Jeg ønsker blot bringe det hele i perspektiv, da der er meget misinformation og følelser på spil i denne debat. Og igen, jeg er også stor fortaler for den gamle linjeføring, så folk kan beholde deres ejendomme og naturhaver.

At man er uenig i linjeføringen, prioriteringer af kommunens penge, timing for vejen og proportionalitet for løsningen, er da intet mindre end helt fair, men at sige at vejen er unødvendig er at tale mod bedre vidende.






© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sorte skyer over kommunen
- Boligløs i Haslev
- Glad for tilliden
- Tredje stik, hvornår
- Tænk nyt – Stem radikalt!
- Er et ”X-NEJ TIL VEJ” et barns liv værd?
- Navlebeskuende synspunkt 4. revers
- Svar til Erik Rasmussen:
- Ramper eller østlig omfartsvej, mere fakta
- Faxe bugt modtog ikke trykprøvningsvandet fra Baltic Pipe.
- Underskriftindsamlinger gælder ikke i Faxe Kommune
- Er atomkraft det ny kvik-fix for at løse klimaproblemerne??
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst