Seriøsitet og ordentlighed vol. 4

Fredag 22. oktober 2021 kl. 14:31

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Seriøsitet og ordentlighed vol. 4
Indlæg af:Birgitte Sørensen
Skovvang 22
4690 Haslev


Svar til Eli Jacobsen på mit debatindlæg:

Jeg er ked af, hvis jeg fremstår uvederhæftig, for påstandene er ikke nogen, jeg har fundet på.

Jeg håber, at sagens rette sammenhæng på et tidspunkt kommer for en dag.
Holder vi os til sagens kerne og til beslutningsgrundlaget for ringvejen, så er de faglige grundlag i de ’talrige’ analyser og rapporter, du henviser til, ikke tilstrækkeligt oplyste.

Konklusionerne er mangelfulde og søgte. Af aktindsigtsmateriale fremgår det, at medarbejderne stiller spørgsmål ved om eksempelvis ringvejen er den rette løsning, at det er tvivlsomt, at trafikken kan reduceres så markant på Moltkesvej og hvorvidt trafikanterne vil køre ad ringvejen fremfor nordvendte ramper ved Ulse.

I forhold til de demokratiske processer har jeg svært ved at genkende disse, når byrådsmedlemmer eksempelvis ikke stilles frit til at stemme efter egen overbevisning.

Desuden finder jeg det useriøst og uordentligt, at I ud af det blå beslutter en ringvej og endda uden at se den i sammenhæng med den øvrige trafikafvikling og -sikkerhed.

Kommunen har i mange år arbejdet for at få etableret et nyt tilslutningsanlæg ved Ulse med henblik på at optimere adgangen til motorvejen og aflaste bymiljøet i Haslev og Rønnede.

Derfor er det paradoksalt, at vi i dag står i en situation, hvor du sammen med et flertal i byrådet aktivt modarbejder etableringen af de nordvendte ramper, selvom I hævder det modsatte.

I ser ringvejen i Haslev og de nordvendte ramper som to adskilte intrastrukturprojekter, selvom de nordvendte ramper løser flere infrastrukturproblemer i kommunen.

De vil samtidig fungere som en væsentlig katalysator for øget vækst, udvikling, bosætning og flere lokale arbejdspladser, men I foretrækker at gennemtvinge en nyttesløs masterplan og dermed underminere kommunens argumentation over for Vejdirektoratet i forhold til rampernes nødvendighed og aktualitet.

Østlig Ringvej er og bliver en skandale!

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Sorte skyer over kommunen
- Boligløs i Haslev
- Glad for tilliden
- Tredje stik, hvornår
- Tænk nyt – Stem radikalt!
- Er et ”X-NEJ TIL VEJ” et barns liv værd?
- Navlebeskuende synspunkt 4. revers
- Svar til Erik Rasmussen:
- Ramper eller østlig omfartsvej, mere fakta
- Faxe bugt modtog ikke trykprøvningsvandet fra Baltic Pipe.
- Underskriftindsamlinger gælder ikke i Faxe Kommune
- Er atomkraft det ny kvik-fix for at løse klimaproblemerne??
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst