Hvad er byrådets beslutninger værd

Tirsdag 19. oktober 2021 kl. 11:09

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Hvad er byrådets beslutninger værd
Michelle Frese. Arkivfoto

Indlæg af:
Spidskandidat SF Faxe
Michelle Frese
Breddammen 1
4653 Karise


Den 12. november 2020 godkendte byrådet et forslag til en samlet klima-, miljø- og naturpolitik. Den blev sendt til offentlig høring i perioden 16. november 20 til 14. marts 21 og der blev også holdt et borgermøde, om forslaget den 3. marts 21.

På byrådsmødet den 29. april 21 tager man den endelige beslutning og vedtager den politiske holdning til de mål, som man ønsker at arbejde med på klima-, miljø- og naturområdet i Faxe kommune.

I den politik som man har vedtaget, under natur, står der blandt andet:
Bevare endnu uskadt natur.
Reducere den skadelige påvirkning af natur.
Genoprette delvist ødelagte naturområder.
Etablere nye naturområder i sammenhæng med eksisterende områder.

Nu er mine og SF’s spørgsmål:

Hvorfor gælder de fine ord og hensigtserklæringer, om naturpolitik, ikke længere når det handler om planlægning af en omfartsvej ved Haslev?

Hvordan kan man finde på at planlægge en omfartsvej hen over naturområdet “Snaven” og ødelægge denne perle med otte fredede flagermusarter og en fredet orkidé ?

Som mennesker på denne klode, har vi kun naturen til låns.

Vi har et ansvar for at behandle naturen ordentligt. Den fredede orkidé kan ikke flyttes, sådan som nogle personer har foreslået, for så dør den ganske enkelt. Orkidéer kan ikke flyttes!

Hvis vi ødelægger området, hvor de otte fredede flagermus holder til, og erstatter det med asfalt, så ødelægger vi deres eksistensmuligheder og de vil ganske enkelt dø af sult.

Ved et besøg på området, kan man med egne øjne se, hvordan det borgerlige flertal i byrådet, ønsker en vej der går stik imod den kommuneplan, som de lige har været med til at vedtage.

Hvorfor står de ikke til ansvar over egne beslutninger om bevarelse af naturen? Hvorfor finder de det vigtigere at asfaltere denne unikke naturperle?

Er der overhovedet brug for en omfartsvej?
Den linjeføring som I har planlagt, til at gå gennem dette naturområde, er "No Go"!

Stå nu ved den politik som I har vedtaget. Bevar det endnu uskadte!

© Copyright 2022 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Vesten opruster i et vildt tempo
- Velfærd og budgetforhandlinger
- Det kræver investeringer
- Vi er kede af moppekultur
- Randi Johanssons afskedssalut til Socialdemokratiet
- Længes Mette Frederiksen efter krig?
- Forsvarsudgifter går amok
- På onsdag skal vi stemme om at afskaffe forsvarsforbeholdet.
- Tre argumenter for et JA
- Rasmus Nøjgaard sætter salmerne fri
- Hvem kæmper vores kamp
- Åbent brev til Borgerne i Karise og omegn
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst