Lejrskoler tilbage på skemaet

Tirsdag 19. oktober 2021 kl. 09:56

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Lejrskoler tilbage på skemaet
Lejrskoler er fortsat en vigtig prioritet for folkeskolerne i Faxe Kommune. Arkivfoto

Lejrskoler er fortsat en vigtig prioritet for folkeskolerne i Faxe Kommune. Derfor kan alle elever fortsat forvente at komme på lejrskoleture i løbet af deres skoletid.

Hele kommunen: Helt frem til 25. maj i år har det ikke været muligt for folkeskolerne i Faxe Kommune at holde lejrskoler.

Myndighedernes retningslinjer satte en forståelig stopper for det - der skulle ikke løbes nogen unødig smitterisiko.

Samtidig var skolerne også nødt til at prioritere ressourcerne lokalt, fordi coronaen netop ændrede vilkårene for den almindelige skoledrift ret markant.

Men nu kan folkeskolerne igen gå i gang med planlægningen, så eleverne kan komme på lejrskole i dette skoleår, fremgår det af en pressemeddelelse.

De elever som gik glip af deres mulighed i sidste skoleår, får også en ny mulighed i skoleåret 2021/2022. Dette uagtet, at eleverne måske har fået tilbudt og gennemført alternativer til den oprindeligt planlagte lejrskoletur.

Hvordan og hvornår det skal foregå er op til den enkelte skole og skolebestyrelse at aftale nærmere. Skolerne informerer elever og forældre konkret om den enkelte skoles planer for lejrskolerne.

Debat om aflysning

Gennem de seneste måneder har der været debat om, at aflyste lejrskoler skyldtes en politisk eller administrativ rammebesparelse på skolerne.

Det er på ingen måde tilfældet.

Men som nævnt har skolerne og skolebestyrelserne foretaget en konkret, lokal prioritering af ressourcer i lyset af corona-situationen, og de muligheder og begrænsninger, det affødte.

For Faxe Kommune er det at tage på lejrskole for både elever og lærere en god og lærerig oplevelse. Lejrskoler og ekskursioner er vigtige "afbræk" fra den almindelige skoledag, som giver ekstra muligheder for læring på nye måder og for sociale aktiviteter.

Det er derfor fortsat ambitionen, at alle skoler i Faxe Kommune holder lejrskoler.

- Hensigten og håbet er, at elever og forældre i Faxe Kommune fremadrettet vil få gode lejrskoleminder. Minder, der vil kunne huskes i mange år understøtter det faglige og sociale fællesskab, vi ønsker alle skal opleve og være en del af, udtaler Henrik Reumert, centerchef, Center for Børn og Undervisning.

Forældre og elever kan derfor forvente, at skolerne i den nærmeste fremtid informerer mere konkret om, hvordan elever på årgange, der har mærket konsekvensen af aflyste lejrture under coronarestriktionerne, får et kompenserende tilbud, der kan opfylde ambitionen.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julemarked i Leestrup
- Julekoncerter med musikskolen
- Gertrud og Røde Kors
- Krondiamantbryllup
- Julehjælp til kirkerne
- Julekoncerter med musikskolen
- Julekoncert med kammerorkester
- Juletræerne tændes
- Sigtet for vold
- Hvad venter vi på...
- Hjertestarter hos SuperBrugsen
- Få hentet storskrald hjemme hos dig selv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst