Stein er rådgiver for døvblinde - og selv døvblind

Fredag 22. oktober 2021 kl. 11:34

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Stein er rådgiver for døvblinde - og selv døvblind
Stein Pedersen rådgiver andre døvblinde

Møder man Stein Pedersen på gaden i Haslev, hvor han bor, vil man straks lægge mærke til, at han ikke orienterer sig helt som de fleste. Stein er svagsynet og har samtidig nedsat hørelse.


Han er funktionelt døvblind, og det har han været i 40 år. Stein er 60 år gammel og bor i Haslev sammen med sin kone. I de sidste otte år har han været rådgiver i Foreningen Danske DøvBlinde.

Stein arbejder til hverdag som værkfører på Blindes Arbejde, men derudover er han en del af et landsdækkende rådgiver-korps, som rådgiver nye døvblinde og mennesker, som er ved at miste både syn og hørelse. Han blev rådgiver, fordi han godt kan lide at hjælpe folk, der har brug for det, og fordi han kan lide at snakke med mennesker.

Kunsten at motivere andre
Stein betragter sit job som kunsten at motivere andre til at komme videre i livet trods det dobbelte sansetab. Det kan nemlig godt lade sig gøre at få genskabt sin livsglæde, selvom livet kan virke ganske uoverskueligt i en periode, når man får konstateret både nedsat syn og nedsat hørelse.

Vi har spurgt Stein, hvilken forskel det gør for ham selv at tilbyde sin hjælp som rådgiver for andre med nedsat syn og hørelse. Til det svarer han:

– Det kan være en ret fantastisk at opleve, hvordan andre trodser nye svære udfordringer, og hvordan det lykkes for dem at opretholde deres værdighed trods begrænsningerne. Jeg kan ofte se, at den hjælp, jeg har tilføjet, også har været med til at øge personens optimisme. Det kan røre mig hver gang, jeg er i kontakt med nye døvblinde. Det glæder mig simpelthen, at det bidrag jeg kommer med, bærer frugt.

Hvis Stein var politiker
Vi spurgte Stein hvilke ændringer i samfundet han ville arbejde for, hvis han var politiker. Til det svarede han, at han for at gøre døvblindes liv lidt lettere ville gøre det muligt for alle at få det antal kontaktpersontimer om ugen, som man selv vurderer er nødvendigt.

En kontaktperson er døvblindes øjne og ører og dermed kontakt til omgivelserne. Det er en forudsætning for døvblinde for at have et liv med livskvalitet. Han ville også arbejde for, at merudgifterne til kontaktperson bliver dækket, da det koster en hel del at få hjælp til alt det, man ikke selv kan klare som døvblind.

Hvis du kender en person, som både ser og hører dårligt, så kontakt Foreningen Danske DøvBlinde. Ofte tænker man, at han eller hun er bare gammel, men hvis det er synet eller hørelsen den er gal med, så kan der i langt de fleste tilfælde gøres en masse for at gøre livet lidt lettere og lidt hyggeligere. Det vil Stein gerne hjælpe med. Og hvem kan gøre det bedre end én, der har prøvet det selv?

Foreningen
Kender du en person med nedsat syn og hørelse, som kunne have glæde af rådgivning?

Stein Pedersen dækker hele det sydlige Sjælland og kan kontaktes gennem Foreningen Danske DøvBlinde på fddb@fddb.dk, tlf. 36 75 20 96.

Læs mere om døvblindhed på www.fddb.dk

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julemarked i Leestrup
- Julekoncerter med musikskolen
- Gertrud og Røde Kors
- Krondiamantbryllup
- Julehjælp til kirkerne
- Julekoncerter med musikskolen
- Julekoncert med kammerorkester
- Juletræerne tændes
- Sigtet for vold
- Hvad venter vi på...
- Hjertestarter hos SuperBrugsen
- Få hentet storskrald hjemme hos dig selv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst