Sæt håndværk i Haslev på dagsordenen

Onsdag 13. oktober 2021 kl. 15:11

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Sæt håndværk i Haslev på dagsordenen
William Markussen foran Håndværkerhøjskolen. Foto: Torkild Svane Kraft

Indlæg af:
William Markussen
Formand Haslev Efterskole


I Haslev har vi en helt unik mulighed for at samle håndværk, design og teknologi på en ny efterskole. Den vil skabe nyt liv i Skoleparken med et kreativt og kulturelt kraftcenter og samtidig åbne dørene for et fællesskab med lokale skoler, foreninger og virksomheder.

Efterskole og kulturelt samlingspunkt
Forestil dig åbne værksteder og mødelokaler, hvor alle kan mødes i et levende miljø på tværs af alder og interesser. Sådan bliver skolen et samlingspunkt for ideer, projekter og iværksætteri, der kan omsættes til initiativer og sætte lokale aftryk i Haslev.
Kultur- og foreningslivet får nye muligheder ved at bruge skolens faciliteter og eleverne i Faxe kommunes skoler får glæde af værksteder og udstyr i fx “Håndværk og design”.

Historie, nutid og fremtid
Den nye efterskole skal bo i Haandværkerhøjskolens smukke bygninger, hvor unge mennesker i næsten 100 år har lært at mestre praktiske, kreative og håndværksmæssige fag. Vores drøm er at videreføre denne tradition så rejsen mod at blive fremtidens håndværker, designer, iværksætter, kok, robotteknolog, arkitekt og meget mere begynder i Haslev.

Flere kloge hænder og arbejdspladser
Den nye håndværksefterskole kan kickstarte glæden og interessen for håndens arbejde og få flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne. Lokalt vil skolen skabe 29 fuldtids arbejdspladser, øge lokal beskæftigelse og bidrage med en omsætning på 23 mill. kr. Det er derfor en investering til gavn for både Haslev og resten af landet.

Støtte fra kommunen er nødvendig
Hvis det skal lykkes at skabe dette unikke tilbud i Haslev, er det nødvendigt at Faxe Kommune involverer sig økonomisk eller på anden vis. Vi har fået tilsagn om realkreditlån, vi har fået tilsagn fra Vækstfonden og tilsagn fra Haandværkerhøjskoleforeningens Fond, men det er stadig ikke tilstrækkeligt, derfor må kommunen gå meget mere aktivt ind, enten ved økonomisk støtte eller ved at presse EUC Sjælland til at sælge til en pris vi kan matche.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvor vil du gerne bo, når din husleje stiger
- Støtter kommunal talentpulje
- Boligbyggeri i Faxe Kommune
- En vigtig politisk stafet gives videre
- Kapacitetsudfordringer på børneområdet
- Lokalløn
- Haslev Efterskole og Håndværkerhøjskolen
- Ros til Mikkel Dam
- Det nærmer sig
- Hvad er byrådets beslutninger værd
- De er ikke velkomne her
- Flertal, som ikke er et flertal
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst