Visens Venner synger igen

Tirsdag 19. oktober 2021 kl. 11:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Visens Venner synger igen
Thomas Kirkegård synger hos Visens Venner. PR foto

Visens Venner er på banen igen efter corona-krisen.

Rønnede: Så er visens venner på banen igen efter corana-krisen.

Søndag den 24 oktober klokken 14 er der munter viseunderholdning på Dalgården, Thujavej 19, Rønnede. Denne gang er der besøg af Thomas Kirkegård fra Visens venner i Hillerød.

Thomas Kirkegård kalder sig selv for en slags autodidakt troubadour, der siden 1965 har sunget og spillet.

Dengang i folkemusiktrioen Bajoska, som i 1967 blev danmarksmestre i folkemusik og spillede mange forskellige steder, hvor også Dissing, Grip, Klein, Trille, Sebastian og Peter West optrådte.

I 1981 etablerede han sammen med fire andre musikere et rockband. “Harløse Retro”, som stadig spiller op til dans.
Som fornøjelig pensionist, er han igen aktiv i Visens Venner i Hillerød.

Indimellem bliver der som sædvanlig rig lejlighed til selv at lufte stemmebåndene med glade fællessange til Birthe Olsens akkompagnement.

I anden afdeling af aftenens arrangement optræder lokale aktører fra Faxe Ladeplads, nemlig De To Troubadourer med Britt og Almer Simonsen.

Duoen blev etableret i 1991 som en udbryder af orkestret Øresundsgasterne, hvor Britt og Almer Simonsen havde sunget og spillet i flere år.

Parret har optrådt, til stor glæde for publikum, utallige steder rundt omkring i Norden, i Tivoli Visevers Hus, private som offentlige arrangementer, festivaler og ikke mindst i søsterforeninger i Visens Venner.

Britt og Almer Simonsen klæder hinanden perfekt, når de står på scenen og Almer er ekspert i kategorien: ”At gøre en kort historie lang”, når han imellem numrene underholder med historier fra det virkelige liv.

Hvis man er medlem af Visens Venner er indgangen gratis. Ellers koster det 60 kroner.

I pausen kan købes kaffe og kage.

Hvis man har lyst til at blive medlem af Visens Venner Østsjælland, kan man betale et års abonnement.

Som medlem af Visens Venner Østsjælland kommer man også ind til medlemspris hos de 29 andre afdelinger af Visens Venner rundt i hele landet.

© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Julemarked i Leestrup
- Julekoncerter med musikskolen
- Gertrud og Røde Kors
- Krondiamantbryllup
- Julehjælp til kirkerne
- Julekoncerter med musikskolen
- Julekoncert med kammerorkester
- Juletræerne tændes
- Sigtet for vold
- Hvad venter vi på...
- Hjertestarter hos SuperBrugsen
- Få hentet storskrald hjemme hos dig selv
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst