Angående østlig omfartsvej

Tirsdag 5. oktober 2021 kl. 10:45

Print venlig side!   Større tekst   Mindre tekst

Indlæg af:
Bo Tureby
Moltkesvej 70, Haslev

Faxe Kommune har bestilt en undersøgelse af forekomsten af flagermus i det område, der er udlagt til den østlige omfartsvej, og denne rapport er nu kommet.

Hele otte forskellige arter af flagermus er konstateret i området, og rapportens konklusion lyder:

"Forekomsten af otte arter, i et varieret landskab med gammel løvskov og søer, vurderes derfor, at kunne betegnes som høj".

I Naturstyrelsens forvaltningsplan for flagermus står der:

"EU’s Habitatdirektiv (Direktivet for bevaring af naturtyper, samt vilde dyr – og planter). Flagermus er omfattet af habitatdirektivets bilag – Bilag IV, som omfatter dyre- og plantearter af
fællesskabsbetydning, som kræver streng beskyttelse.

Det omfatter blandt andet forbud mod:
A: Alle former for forsætlig indfangning eller drab af enheder af disse arter i naturen.
B: Forsætlig forstyrrelse af disse arter, i særdeleshed i perioder, hvor dyrene yngler, udviser yngelpleje, overvintrer eller vandrer.
C: Beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder.

Alle flagermus er totalfredet, og der er konstateret bredøret flagermus i området, som er Bilag IV beskyttet.

Alle padder er fredet jvf. Miljøstyrelsens publikation om fredede dyr og planter.

Der er tidligere påvist såvel springfrø som stor vandsalamander i området
Stor vandsalamander er omfattet af bilag IV i Bernkonventionen og Bilag 2 i Habitatsdirektivet om levesteder.
Springfrø er omfattet af Bilag IV i Bernkonventionen.

Alle danske orkidéer er fredet og må ikke plukkes, samles ind eller ødelægges.

I området gror 350 eksemplarer af orkidéen skovhullæbe.
Orkidéer gror på næringsfattig og kalkrig undergrund og deres livscyklus er afhængig af en symbiose med svampe i jorden.
Derfor kan orkidéer ikke flyttes eller trives på erstatningsjord.

Foruden ovennævnte ekstraordinært beskyttede arter er der en stor forekomst og diversitet af mere almindelige arter, som har udviklet sig over en række år med dyrkningsstop og braklægning af jorden i området.

Netop den slags natur, som kommunen selv fremhæver som bevaringsværdig i sin kommuneplan.

Kære byrådspolitikere:

Som valgt byrådspolitiker er det faktisk jeres opgave at passe på de, desværre begrænsede, naturværdier, som stadig findes i Faxe Kommune.

Man skal være svært fakta-resistent for at ignorere den biologiske værdi af det område, som byrådsflertallet fortsat vil lægge en omfartsvej igennem, og forhåbentlig vil de mange beskyttede arter i sig selv blokere for vejprojektet.

Jvf. dagspressen blev samtlige kommuner i fornylig pålagt endnu en besparelse på 0,4 procent af anlægsbudgettet i 2022.

Enhver ansvarlig politiker må da kunne se, at løsningen ligger lige til højrebenet:

Drop nu den omfartsvej, spar 50 millioner kroner og brug pengene fornuftigt i stedet for…og pas på vores fælles natur.


© Copyright 2021 Faxenyt.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Flere nyheder i denne sektion:

- Hvor vil du gerne bo, når din husleje stiger
- Støtter kommunal talentpulje
- Boligbyggeri i Faxe Kommune
- En vigtig politisk stafet gives videre
- Kapacitetsudfordringer på børneområdet
- Lokalløn
- Haslev Efterskole og Håndværkerhøjskolen
- Ros til Mikkel Dam
- Det nærmer sig
- Hvad er byrådets beslutninger værd
- De er ikke velkomne her
- Flertal, som ikke er et flertal
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst
Klik venligst